Skovbygyde 7, 5985 Søby Ærø

CHARMERENDE EJENDOM PÅ IDYLLISK PLET I SKOVBY

På stor dobbeltgrund i den lille hyggelige landsby Skovby finder du denne dejlige villa.

Skovby er beliggende på den nordlige del af Ærø med få km til Søby med færgeforbindelse til Faaborg og Fynshav. Bussen som er gratis kører gennem Skovby og kan tage dig rundt på hele Ærø. Kun ca. 1 km fra Skovby er der dejlig badestrand - hvor der også er bådophalerplads. Skovby er en landsby med meget sammenhold både for herboende og for fritidshus-gæster.

Ejendommen er opført i 1908 og fremstår meget harmonisk i samspil med den velanlagte have og de andre bygninger. Er renoveret i 2005 - med nye døre og vinduer.

Her er en følelse af at være på landet mens du stadig har kontakt med naboen.


Ejendommen indeholder:
Stor lys stue med udgang til gårdspladsen, samt til forhaven med flot Indisk spindeltrappe til 1.sal og til kælder. Stuen er i åben forbindelse med køkken som har lyse elementer og mørk bordplade. Fra stue er der adgang til mellemgang med dør ud til til forhaven og indgang til gæstebadeværelse med bruseniche. Via mellemgang kommer man ud i stort bryggers med installationer til vaskemaskine, dør ud til gårdspladsen samt trappe til 2. del af 1.salen. Fra bryggers er der udgang til stort flot badeværelse med bruseniche, badekar og dør ud til forhaven.

1.salen er opdelt i to afdelinger. Via spindeltrappen fra stuen kommer man op på repos med adgang til 2 gode værelser med synlige bjælker. Via trappe fra bryggers er der soveværelse ligeledes med synlige bjælker samt med adgang til walk-in closet.

I kælderen er der et disponibelt rum.

I forlængelse af ejendommen er der garage. I haven findes endvidere et muret udhus med værksted med overdækning. Der er også drivhus samt lille charmerende muret legehus i haven. Hele haveanlæget er meget flot og charmerende anlagt. Der er terrasse, blomsterbede, stor græsplæne samt plads til nyttehave.

En ejendom som skal ses og opleves.

Ejendommen er opvarmet af oliefyr og er tilsluttet vand fra Søby vandværk.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Lidt om Skovby:
En lille landsby, hvor godt sammenhold i lokalsamfundet. Der afholdes bla. fælles aktivite flere gange om året. Ved "Skåret" har vi stranden med bådophalerplads, og hvor der er opsat bro af de lokale. Desuden er der boldbane.. og der kan berettes også om den årlige fodboldkamp mod Leby.

OM SØBY:
ca 5 km fra Skovby ligger Søby - som ligger i den nordlige ende af Ærø, og har færgeforbindelse til Als og til Faaborg/Fyn.
Søby har bl.a. supermarked, bager og godt spisested. Naturen er nær. Vitsø med dæmningen ved Østersøen, Golfbanen næsten som "nabo". Havnen med aktivitet fra fiskebåde og lystsejlere. Stranden ligger lige ved siden af lystbådhavnen. Så det hele er i meget nær afstand.


ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.