






Hovedgaden 17, Ommel, 5960 Marstal
CHARMERENDE LANDBYIDYL MED EKSTRA HAVEGRUND OG KORT AFSTAND TIL VANDET
I lille populær landsby - Ommel – blot få kilometer fra Marstal – finder du denne charmerende ejendom, hvor landsbyidyl, natur og det maritime miljø går hånd i hånd.
Her bor du tæt på både Kleven Havn, Strandbyen og de smukke kyststrækninger, som området er kendt for. Samtidig befinder du dig blot ca 4km fra Marstal by, med færgeforbindelse, indkøbsmuligheder, skoler, børnehave samt fritidstilbud.
Selve boligen fremstår rar og indbydende med en god planløsning, hvor de hyggelige opholdsrum skaber en varm og hjemlig atmosfære.
Til ejendommen hører også en hyggelig gårdhave, der ligger ved huset - men den helt særlige bonus er de to sammenhængende grunde på Hovedgaden 13, som medfølger i handlen.
Her har du mulighed for at boltre dig efter dine lyster, uanset om du drømmer om en stor, solrig have, køkkenhave, blomsterbede eller en vild-med-vilje-have. Mulighederne er mange, så lad blot fantasien få frit løb.
Alt i alt en hyggelig bolig, der passer perfekt som både helårs- og fritidshus i skønne Ommel.
Indeholder:
Via forhaven, der rummer en fin græsplæne med flagstang samt en skyggefuld pergola med vindruer og roser, kommer man ind i en lille entré og videre ind i den hyggelige stue.
Den varme atmosfære mærkes straks og bliver endnu mere stemningsfuld med en fyring i brændeovnen - især på kolde vinterdage eller i overgangsperioderne.
Ildsted og skorsten er godkendt og installeret i december 2020 og er udstyret med varmeakkumulerende fedtsten, som sikrer en effektiv og behagelig varme.
Fra stuen er der adgang til et lyst, sammenhængende køkken og spisestue, hvorfra en trappe fører op til førstesal.
Førstesalen har været indrettet seks sovepladser, men etagen kan også indrettes som soveværelse kombineret med hjemmekontor, hvorfra der er udsigt samt et lille kig til havet og Halmø.
I entréen er der adgang til et pænt badeværelse med bruseniche.
Via køkkenafdelingen er der udgang til den hyggelige have på den separate grund bag huset.
Her er der skabt en skøn, grøn frizone med god plads til afslapning, hyggelige opholdssteder, teltcamping og udeliv. Samtidig er der gode muligheder for at dyrke egne grøntsager, krydderurter og blomster – eller lade haven være "Vild med Vilje". Et oplagt sted at nyde de lange sommerdage i fredelige omgivelser.
Ud over et lille halvtag med plads til cykler i den lukkede baggård, findes der også to skure – tidligere retirader og redskabsrum på den separate grund, hvor der plads til haveredskaber og opbevaring m.m.
En hyggelig og alsidig ejendom med mange muligheder.
Ejendommen er tilsluttet offentlig spildevandsrensning, opvarmes med luft til luft varmepumpe og brændeovn, - og er forsynet med vand fra Ærø Forsyning.
OM OMMEL:
Denne ejendom ligger i Ommel By, som er en lille landsby i naturskønt område. Allerede når du kører ud af Marstal By mod Ommel - vil du nyde den flotte udsigt ud over øhavet - med "Fynsland" i baggrunden. Desværre bliver denne udsigtsfornøjelse meget kort - for du er hurtigt i Ommel (kun 3 km), hvor ejendommen ligger. Forsætter du videre forbi Ommel - fortsætter også naturoplevelserne - mod Ommelshoved, som er turen værd. 2 havne - henholdsvis "Kleven Havn" og "Strandbyens Havn" ligger bare få hundrede meter derfra.
OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.
ÆRØ:
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!



