logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Byagervej 13, 5970 Ærøskøbing
VELHOLDT FAMILIEVILLA NÆR STRAND

Her finder I en rummelig og velholdt 1-plansvilla, der byder på en hyggelig atmosfære samt en nem og velanlagt have - perfekt til familien, der ønsker god plads både inde og ude.

Ejendommen er beliggende i et roligt og eftertragtet parcelhuskvarter, blot "et stenkast fra vandet". 
Boligen er opført i 1972 og er løbende blevet godt vedligeholdt, så den i dag fremstår pæn og nydelig - stor set i sin oprindelige stil, både inde og ude.

Der er få hundrede meter til "Vesterstrand" - den dejlige badestrand med badebro og de ikoniske strandhuse, samt kort afstand til det smukke naturområde ved Urehoved og Bjerget.

Desuden er der kort afstand til børnehave, friskole, ÆIK idrætsanlæg med hal, fitness, fodboldbane mm, samt indkøb og færgeforbindelse til Svendborg.

Et godt og velindrettet parcelhus med en familievenlig beliggenhed - og nem adgang til alle dagligdagens faciliteter.

Indeholder: 
Boligen byder på en rummelig entré, der fungerer som fordelingsgang med adgang til husets øvrige rum. Herfra er der adgang til tre gode værelser - samt et ekstra opbevaringsrum, alle indrettet med praktiske og indbyggede skabe.

Badeværelset er indrettet med klinker, bruseniche og gulvvarme, og derudover findes et ekstra WC/gæstetoilet.

Køkkenet er hyggeligt indrettet med en mindre spisekrog og brændeovn - og har åben forbindelse til spisestuen.

Den lyse og rummelige vinkelstue udgør boligens naturlige samlingspunkt med god plads til både spisebord og sofagruppe.

Fra stuen er der direkte udgang til en dejlig, sydvendt terrasse, som indbyder til udeliv og afslapning.

Fra køkkenet er der endvidere adgang til et praktisk bryggers med egen udgang til haven - samt indgang til den indbyggede garage.

Udendørs findes en nem og velholdt have med grønne græsarealer både foran og bag boligen.

I baghaven er der også et godt redskabsskur med plads til opbevaring, havemøbler og cykler – og mulighed for hobby- eller værkstedsbrug. 

En veldisponeret og hyggelig villa med god plads og muligheder. Skal ses og opleves.  

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærøskøbing vandværk.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

ÆRØSKØBING
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten.

Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere.

Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne.

I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.


ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen.

Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.

Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Økonomi
Pris
1.495.000 kr.
Udbetaling
75.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
8.232 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
6.547 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.541 kr.
Nyeste