Strandstræde 23, 5960 Marstal

RENOVERET BYHUS - I HJERTET AF MARSTAL

Mærk historiens vingesus, det "friske havskum" og den karakteristiske skipperstemning, så snart du går i land på Ærø, Marstal. 

Her havner du midt i et unikt miljø, der er kendetegnet ved de gamle stræder med mange små, fine byhuse.
Rundt hjørnet finder du gågaden med caféer, ishuse og specialforretninger for ej at forglemme gåafstand ned til den hyggelige færgehavn, der er centrum for mange års søfart og sejlads.
Ligeledes er der kort afstand ned til den populære og børnevenlige badestrand ved Eriks hale. 

Med alt dette helt tæt ved jeres hoveddør kan I nu blive de nye ejere af dette stemningsfulde hus - flot renoveret og med skøn sydvendt ugeneret gårdhave miljø.

Ejendommen kan anvendes som både helårs- og fritidsbolig.


Indeholder:
Fra gaden er der indgang til entré der ligger i åben forbindelse til det lyse og funktionelle køkken, hvorfra der er adgang til et soveværelse samt en trappe, der fører op til førstesalen.
 
Her finder I en hyggelig opholdsstue med loft til kip og en rummelig hems - et fantastisk ekstra opholdsrum med et flot kig ud over byens tage og Marstals karakteristiske bymiljø.
 
I det tilhørende baghus, er der indrettet et praktisk toilet, et ekstra soveværelse samt et badeværelse - ideelt til gæster eller som privat afdeling. 

Udenfor venter en sydvendt, solrig gårdhave - fredelig og ugeneret, omgivet af blomster og grønne detaljer.
Her er der god plads til både afslapning og hyggelige stunder. 
 
En skøn lille perle midt i Marstal – fuld af atmosfære, lys og livskvalitet. Denne bolig skal opleves.

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø Forsyning.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere.
Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere.
Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.


ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!



Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.