I den lille landsby "Tranderup" - med få hundrede meter til købmand "Viking" og Gratis bussen, ligger denne rødstensejendom. Lidt højt fra gaden - og med skøn udsyn til den fine ejendom overfor - marker - og hvor der ofte går heste.
Der er 4,5 km til Ærøskøbing by - og blot 4 få km til den dejlige strand ved Borgnæs, hvor der er bådophaler plads og badebro. Desuden er der kun 2 km til "Vittenslænge" ved Østersøen, hvor der er gode muligheder for ture ved stranden - og her holdes årligt den ærøske tradition med æggekogning til påske.
Ejendommen er pænt indrettet og fremstår både ude og inde i god stand.
HAVEN ER NEM AT HOLDE - SÅ OGSÅ VELEGNET SOM FERIEBOLIG
Indeholder:
Entré med gangareal til dejligt lyst køkken (AUBO fra 2011), pænt badeværelse, gennemgående stue samt soveværelse. Fra entréen er der trappe til 1. sal med soveværelse og uudnyttet loftrum. Der er kælder med blandt andet viktualierum, vaskerum, fyrrum og garage. Der er trappe til stueetagen og udgang til haven.
Et godt murstenshus - og med plastvinduer (fra 2011).
Så alt i alt et GODT OG NEMT hus.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk
ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!