Tværgade 4, 5960 Marstal

IDYLLISK BINDINDSVÆRKSHUS I SKIPPERBYEN

 Midt i en af Marstals mest stemningsfulde gader, Tværgade - finder du dette charmerende byhus i klassisk bindingsværk.
 
Her vajer stokroserne langs de smalle gader - og blot få skridt fra døråbningen, finder du byens hyggelige gågade med butikker, restauranter og caféer.
En kort spadseretur derfra fører dig endvidere ned til vandet, hvor du kan opleve Marstals maritime puls, den livlige lystbådehavn, Det lille hav og den børnevenlige badestrand ved Eriks Hale, der er kendetegnet med sine ikoniske badehuse. 

Selve huset er opført i 1880 og emmer af historie. Boligen fremstår i pæn stand, hvor mange af de originale detaljer er nænsomt bevaret og bidrager til hjemmets unikke karakter og sjæl.
Indretningen byder på en funktionel planløsning med veludnyttede rum, der hver især løser deres formål på bedste vis.

Særligt skal den skønne, flisebelagte gårdhave fremhæves, et fredeligt uderum med direkte adgang fra køkkenet, perfekt til morgenkaffen eller hyggelige sommeraftener.

Ejendommen egner sig både som helårsbolig og fritidsbolig - ideel til dig, der drømmer om et stemningsfuldt hjem i den autentiske skipperby.

Indeholder:
Fra gaden træder du ind i en lille entré, hvorfra der er adgang til boligens badeværelse med klinkegulv og bruseniche.
Herfra åbner huset sig op med en hyggelig stue, præget af synlige loftsbjælker, som går igen i flere af rummene og tilføjer både charme og autenticitet.

Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisestuen - som er det naturlige samlingspunkt i huset. Herfra er der et fint udsyn til gadebilledet og trappeopgang til førstesal. 
Via køkken er der ligeledes indgang til soveværelse samt udgang til den solrige og flisebelagt gårdhave. 

Førstesalen er fuldt udnyttet og byder på en rummelig opholdsstue, et soveværelse - samt en hems der giver en ekstra soveplads. Et skønt område til privatliv og afslapning.

Alt i alt venter her en utrolig hyggelig og velholdt ejendom med nogle gode rammer. En ejendom der skal opleves!

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand. 


Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!



Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.