I den rolige landsby Dunkær, centralt beliggende midt på Ærø, ligger dette hyggelige hus med dejlig solrig og ugenert baghave.
Der er fra ejendommen kort afstand til det naturskønne område ved Østersøen, med strand og fiskemuligheder ved Sjoen. En lille km fra ejendommen finder du også Rise Skytte- & Idrætsforening, med gode aktivitetsmuligheder til både børn og voksne i form af minihal, motionscenter samt legeplads og multibane.
Der er kun omkring 6 km til Ærøskøbing og omkring 7,5 km til Marstal - så indenfor kort kørsels afstand har du Ærøs to største byer, med gode indkøbsmuligheder. Desuden har du rundt hjørnet gode busforbindelser med gratis busser til både Marstal, Ærøskøbing og Søby.
En velholdt villa - som er velegnet til både fritids-/helårshus.
Ejendommen er opført i 1875 og er igennem tiden blevet moderniseret så den fremstår flot og præsentabel.
Der er fra gaden indgang til ejendommen via garagen - hvorefter du træder ind i bryggers. Fra bryggers er der indgang til fordelingsgang med klinkegulv, trappe til førstesal samt udgang til haven. Fordelingsgangen giver derudover adgang til det fine og lyse badeværelse med badekar og bruser, 1 værelse samt indgang til den rummelige og hyggelige stue med brændeovn, som du nemt kan indrette med spiseplads og sofagruppering. Der er desuden også indgang fra gaden til stuen. Fra stuen får du endvidere indgang til ejendommens hyggelige lille køkken.
På 1. sal er der stort repos samt 2 værelser.
Haven har fint græsareal samt flisebelagt terrasse med god plads til havemøbler og grill - Så dejlig nem at holde.
Et hyggeligt lille byhus, godt beliggende midt på Ærø, og med kort kørsels afstand til det meste - Ideel til den lille familie eller som feriehus.
Der er tilsluttet elvarme som suppleres med brændeovn og vand fra Rise vandværk
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk
ÆRØSKØBING
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten.
Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere.
Årshjulet er præget af de brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne.
I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.
ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!