Nyvej 12, Ommel, 5960 Marstal

RUMMELIGT BYHUS I CHARMERNDE OMMEL

Beliggende i hjertet af den idylliske landsby Ommel, kun 3,5 km nordvest for Marstal, finder du denne rummelige ejendom med masser af potentiale. 
Huset ligger på hjørnet af Nyvej og Tjørnevej, tæt på de hyggelige jollehavne i Kleven og Strandbyen. Her kan du nyde det autentiske ø-liv, den skønne badestrand og den smukke natur ved Ommelshoved.

Ejendommen er et ældre, men velindrettet byhus, med forholdsvis stor grund, med ugenert gårdhave og dejlig rummelig have med græsplæne, blomster og buske.  

Med en god planløsning og fleksibel indretning er boligen velegnet både som helårs- og fritidshus.


Indeholder:
Ved ankomst til ejendommen træder du ind i entréen med trappeopgang til førstesalen.
Herfra er der adgang til et lyst kontor og en hyggelig stue, som videre fører ind til køkkenet.
Fra køkkenet er der adgang til et værelse, samt videreforbindelse til baghuset. 

Baghuset rummer et gæstetoilet, et stort værelse, et bryggers med tilhørende viktualierum samt et badeværelse med badekar. 

Førstesalen er indrettet med en stor opholdsstue, som nemt kan omdannes til flere værelser efter behov.

Udendørs byder ejendommen på en charmerende, flisebelagt gårdhave samt en stor, lukket have med masser af plads.
Derudover er der en garage med adgang fra Nyvej.

Alt i alt, et rummelig byhus med stort potentiale - centralt beliggende i idylliske Ommel. 

Der er tilsluttet el-varme og vand fra Ærø Forsyning. 

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

OM OMMEL:
Denne ejendom ligger i Ommel By, som er en lille landsby i naturskønt område. 
Allerede når du kører ud af Marstal By mod Ommel - vil du nyde den flotte udsigt ud over øhavet - med "Fynsland" i baggrunden. 
Desværre bliver denne udsigtsfornøjelse meget kort - for du er hurtigt i Ommel (kun 3 km), hvor ejendommen ligger. 
Forsætter du videre forbi Ommel - fortsætter også naturoplevelserne - mod  Ommelshoved, som er turen værd.   2 havne - henholdsvis "Kleven Havn" og "Strandbyens Havn" ligger bare få hundrede meter derfra. 

OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere.
Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere.
Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!



Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.