Godt beliggende centralt i Marstal, finder du denne ejendom, som byder på både bolig og evt. erhverv.
Ejendommen har gennem årene, været både bolig og erhverv - og har huset flere, som de fleste "ældre" herboende - husker som "Eva kiosken". Der har også været pizzaria - og sidst "Ø-havets Chokolade". Der er registreret 16m2 erhverv.
Bygningen ud mod gaden er ideel til butik mm - og bagtil har vi boligen - velindrettet, pænt renoveret og med udgang til stor flisebelagt gårdhave.
Ejendommen kan også anvendes som fritidsbolig, men en perfekt ejendom til den, som ønsker lidt erhverv, hobby eller blot ønsker sig en rummelig bolig - uden erhverv.
ET SPÆNDENDE BYHUS - CENTRALT I SKIPPERBYEN MARSTAL
Indeholder:
Indgang fra gaden til "butikken" - hvorfra der er videre adgang til lys sydvendt stue i åbenforbindelse til køkkenet.
Ved køkken er der mellemgang til til bryggers og dejligt flisebelagt badeværelse. Der er gulvvarme i mellemgang og badeværelse.
Ved køkken er der soveværelse med udgang til gårdhaven. Ligeledes er der fra mellemgang udgang til gårdhaven.
Fra stue er der trappe til 1. sal med 2 værelser.
I baggården er der godt udhus - og gårdhaven er flisebelagt og har små bede - rigtig hyggelig.
ET DEJLIGT BYHUS - SOM HAR MEGET AT BYDE PÅ.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk
OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere.
Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere.
Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.
ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!