Indeholder:
Ved ankomst, er der adgang til en rummelig entré, der fungerer som fordelingsgang til tre værelser , hvoraf det ene er så stort, at det nemt kan opdeles, hvilket giver mulighed for i alt fire separate værelser.
Via entréen er endvidere adgang til et stort, flisebelagt badeværelse med både muret bruseniche og badekar.
Derudover er der et gæstetoilet samt adgang til husets store opholdsstue og trappe ned til kælderen.
Stuen er husets samlingspunkt - og fremstår lys og indbydende med god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement.
Herfra er der også udgang til en sydvendt og overdækket terrasse.
I stuens vinkel mod nord kan man desuden nyde et flot kig til vandet mellem de foranliggende ejendomme.
Fra stuen bevæger du dig videre ind i køkkenet, der er indrettet med mange skabe, og god spiseplads. Herfra kan man også nyde udsigten til vandet.
Kælderen rummer mange muligheder og fremstår i god stand med vaskerum, værksted/hobbyrum samt et stort disponibelt rum med plads til aktiviteter eller hobbyprojekter - eksempelvis bordtennis eller fitness.
Rundt boligen, er der en solrig og velholdt have god plads til leg, afslapning og udeliv.
Den sydvendte placering sikrer mange solskinstimer, og den overdækkede terrasse giver mulighed for at nyde udelivet i læ - uanset vejret.
Herudover er der gode parkeringsmuligheder, carport og redskabskur.
Alt i alt, en pæn villa i roligt område, hvor du hurtigt vil føle dig hjemme.
Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærøskøbing Vandværk.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk
ÆRØSKØBING
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten.
Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by.
Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere.
Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne.
I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole.
Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.
ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!