Midt i den gamle og populære bydel ligger dette fine byhus med særdeles god beliggenhed og charmende atmosfære nær Marstal bymidte.
Ejendommen er beliggende i hyggelig gade ikke langt fra havnemiljøet og stranden ved Eriks Hale. Der er gåafstand til gågaden i Marstal, indkøb, restauranter og lystbådehavnen samt færgehavnen.
Ejendommen fremstår flot i gadebilledet med blå-pudset facade og byder på en hyggelig og veldisponeret planløsning med en hyggelig og nem sydvendt have.
Kan både benyttes som fritidsbolig eller helårsbolig.
Indenholder: Stueplan fordeler sig over en entré med adgang til lyst og flisebelagt badeværelse og dagligstuen.
Fra daligstuen er der adgang til boligens hyggelige køkken med god skabsplads og trappe til førstesal, samt indgang til baggang/bryggers med vaskefaciliteter og mindre disponibel rum.
Dagligstuen er desuden hyggelig indrettet med flotte trægulve. Herfra føres du videre indtil den lyse spisestue med udgang til terrassen og haven. Førstesalen er fuldt udnyttet og byder på to gode værelse med loft til kip. Her har du evt. mulighed for at etablere et ekstra værelse. Til ejendommen får du også en dejlig, lukket og sydvendt have med træterrasse og mindre udhus. Hertil er der et mindre græsareal, som ikke kræver meget vedligeholdelse. Så haven er dejlig nem at holde. Alt i alt finder I her et hyggeligt "Marstal hus" med gode muligheder. Bør ses. Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk
OM MARSTAL Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen. Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå.
Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.
OM ÆRØ På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift. Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud. De mange små netværk gør også livet nemmere - man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud. Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt? Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at 'alt' var indenfor rækkevidde - stadig er virkelighed på Ærø.
Ja, sådan er ø-livet - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!