Reberbanen 5, 5960 Marstal

VELINDRETTET BYHUS I MARSTAL

Her ved Reberbanen 5, bliver I præsenteret for dette hyggelige og rummelig byhus, der er opført i 1900. Ejendommen er fuldt udnyttet og indeholder 135 m2 bolig, som er fordelt i to plan. Indvendig er boligen velindrettet med store gode rum, højt til loftet samt gode vinduer, som lukker masser af dagslys ind.

Et kæmpe plus er selvfølgelig også den sydvendte gårdhave med terrasse og redskabsskur - som også kan tilgås via smøgen fra gaden. Ejendommen har desuden en god og central beliggenhed med få skridt ned til byens gågade, hvor du har gode indkøbsmuligheder, små hyggelige cafeer og butikker samt kort gåafstand til boldbanerne ved M.I.F.Et godt byhus med god plads til hele familien


Indeholder: Fra gaden er der døråbning til entré med indgang til fint flisebelagt badeværelse med gulvvarme, trappe til førstesal, samt indgang til vinkelstue. Stuen fremstår pæn og præsentabel med flotte trægulve. Den er rummelig indrettet med højt til loftet og store vinduer fra 2011, så her er der god plads til både sofaarrangement samt spisebord. Via stuen går du videre ud i køkkenet med skabsplads og spisekrog samt nedgang til kælder. Fra køkken er der indgang til godt bryggers med vaskefaciliteter, disp. rum og udgang til den hyggelige gårdhave. Førstesalen er fuldt udnyttet og byder på en fordenlingsgang med indgang til fire gode værelser, alle rummelig og i gode størrelser. Gårdhaven er sydvendt og anlagt med fliser og mindre græsareal. Den er derfor meget nem at vedligeholde. Her har du ligeledes et godt redskabsskur, hvor du kan opbevarer cykler, grill, havemøbler m.v. Er du på udkig efter et velindrettet byhus med god beliggenhed og muligheder, så tag et smut forbi Reberbanen 5. Der er tilsluttet fjernvarme, tilsluttet offentlig spildevandsrensning (septiktank er slettet) og vand fra Ærø vand. OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen. Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift. Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud. De mange små netværk gør også livet nemmere - man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud. Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt? Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at 'alt' var indenfor rækkevidde - stadig er virkelighed på Ærø.

Ja, sådan er ø-livet - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.