Græsvængevej 43, 5960 Marstal

HYGGELIGT BYHUS -/ FRITIDSHUS

I udkanten af Marstal finder du Græsvænge. Et roligt og familievenligt område, omringet af skøn natur med legeplads, boldbane samt busforbindelse til skole.

Herfra er der blot ca 2 km indtil Marstal by med gågade, indkøb, strand og færgehavn.

I midten af Græsvænge bliver du fra gaden mødt af det fine hus med pudset hvid facade.

Ejendommen fremstår i pæn stand og indflytningsklar med bl.a. 2 soveværelser, lys stue med brændeovn samt nyere tag fra 2007. Ligeledes er der en flot og sydvendt træterrasse bagtil.

Et sødt lille hus i pæn stil - ideél til den lille familie, studiebolig eller som feriebolig.

Indholder:
Fra gaden bliver du ført ind til den store grusbelagte gårdsplads med gode parkeringsmuligheder. Herfra er der indgang til entré, med videre adgang til stuen og trappeopgang til førstesal. Stuen fremstår lys og venlig med brændeovn.

Via stuen er der endvidere indgang til køkken, med døråbning til flisebelagt badeværelse og bagudgang til sydvendt terrasse.

Førstesalen byder på et lille repos, som nemt kan indrettes som et kontor. Herfra er der indgang til 2 gode og pæne værelser med loft til kip.

Til ejendommen hører der også et lille redskabshus med vaskesøjle og god opbevaringsplads. I forlængelse af skuret ligger den sydvendte træterrasse, der byder på ro og afslapning i de varme sommerdage.

Alt i alt en pæn ejendom med nogle gode anvendelsesmuligheder.

Der er Elvarme samt varmepumpe, suppleret med brændeovn + tilsluttet vand fra Ærø vand
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen.
Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå.
Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder.
I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade.
Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.