Strandstræde 29, 5960 Marstal

PRÆSENTABELT BYHUS I MARSTAL BYMIDTE

Vi befinder os nær Marstals livlige og livsbekræftende bymidte. Her finder I Strandstræde, en idyllisk gade med rækker af særdeles charmerende huse - og dette byhus er ingen undtagelse.

Ejendommen har en god og central beliggenhed. Rundt hjørnet finder du nemlig byens gågade med gode indkøbsmuligheder og små hyggelige cafeer og butikker.
Ligeledes er der kort afstand til det lille hav - hvor der er gode Sup-board og sejlsports muligheder samt den flotte og gode badestrand ved Erik hale.

Vi inviteres ind i denne velbeliggende ejendom og mødes af en stor vinkelstue med højt til loftet. Overalt er der store vinduer, som lukker masser af dagslys ind.
Et kæmpe plus er selvfølgelig også den sydvendte gårdhave - som også kan tilgåes via "slippen" fra gaden.

Et flot byhus, som er anvendelig både som fritidshus og helårshus.

Indeholder:
Fra gaden er der indgang til entré med trappe til 1 sal samt indgang til gæstetoilet og stor vinkelstue stue. Stuen fremstår pæn og præsentabel. Den er rummelig - højt til loftet og har plads til sofaarrangement samt spisebord.

Videre fra stuen er der indgang til et nydeligt køkken samt en dør ud til bryggerset, hvor der er udgang til en dejlig sydvendt gårdhave - hvor man rigtig kan nyde solen.
Haven kræver desuden minimal vedligeholdes, da den består af en flisebelagt terrasse samt et redskabshus.

1.sal er indrettet med fordelingsgang, hvorfra der er indgang til badeværelse med klinker og med 3 værelser. Det ene af værelserne står under renovering, så her kan man vælge at udvide badeværelset eller bygge værelset op på ny. Det værelse der er for enden af fordelingsgangen er "masterbedroom", hvor der er god skabsplads.

En ejendom der bør ses.

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnås (75%). Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen.
Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder.
I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift. Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.
De mange små netværk gør også livet nemmere - man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud. Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt? Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at 'alt' var indenfor rækkevidde - stadig er virkelighed på Ærø.

Ja, sådan er ø-livet - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.