Baggavle 4, 5970 Ærøskøbing

FLOT MURERMESTERVILLA FRA 1950’ERNE

Nu har du mulighed for at købe et hus med en af de allerstørste haver i Ærøskøbing. Næsten 1.500 m2 have får du, for der følger en ekstra matrikel med i handlen. Det er en skovlignende have med mange gamle træer, blandt andet æbletræer og et stort morbærtræ.

Ejendommen er beliggende med gåafstand til indkøb, skolen, restauranter, stranden, havnen med færge til Svendborg og alle de andre herligheder.

Huset er en gedigen og velholdt murermestervilla fra 1952. Inde får du en fin og velbevaret bolig med god plads samt hyggelig stemning og atmosfære.
Der er originale detaljer som trappe og døre, og samtidig et flot og lyst køkken-alrum med nye køkkenelementer." Ligeledes giver den gode kælder nogle ekstra gode kvadratmeter, som med fordel kan benyttes som værksted, opmagasinering mv.

En flot og rummelig ejendom med god planløsning. Bør ses.

Indeholder:
Gennem huset går en fordelingsgang, som giver adgang til badeværelse, flot og lyst køkken, fint værelse samt trappeopgang til førstesal. Badeværelset er lyst og flisebelagt med karbar og original sanitet. Køkkenet er flot og præsentabel med spiseplads, fine skabe samt nedgang til kælder. Stuen ligger ved siden af, hvor du har plads til sofahjørne og udgang til terrasse, der fører dig ned i haven. Hvis ønsket er et køkken-alrum, vil dette med en ombygning være muligt for en kommende ejer, da stuen og køkkenet ligger i forlængelse af hinanden.

Kælderen er fin og her finder du en gangareal med indgang til to praktiske og disponible rum, som kan benyttes til værksted eller opbevaringsrum. I det ene af rummene er der desuden vaskesøjle. Fra gangen er der ligeledes direkte adgang til bagtrappen, som fører dig op til indkørslen og haven. .

Førstesalen indeholder et lille repos og to værelser med indbygget skabsplads.

En rummelig villa med mange muligheder og god plads til familien. Bør ses.

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærøs vandværk.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnås (75%). Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

ÆRØSKØBING
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere. Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne. I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.