Reberbanen 1, 5960 Marstal

BYHUS I MARSTAL

I udkanten af den gamle bydel finder du dette hyggelige byhus med sydvendt gårdhave og muret redskabshus.

Ejendommen har en god central beliggenhed med kort afstand til alle byens herligheder - Dejligt tæt på det hele.

Ejendommens ældre detaljer er bevaret - fremstår pæn og med god indretning.

Et hyggeligt byhus, som kan anvendes som både helårs- og fritidsbolig.


Indeholder:
Fra gaden er der indgang til stor entre med indgang til badeværelse, stue samt trappeopgang som fører dig op til første sal.
Stuen vender ud mod gaden og har en god størrelse, med åben forbindelse til sydvendt spisestue.
Der er ældre, men pænt snedker-køkken med masser af skabsplads, hvorfra der er indgang til lille bryggers med bagudgang til have.

Førstesalen er rummelig og består af et repos, opholdsrum samt 2 værelser. Der er god sydvendt ugenert have med muret redskabshus, med god plads til opbevaring.

Et byhus til en god pris, hvor man har mulighed for at sætte sit eget præg.


Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnås (75%). Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.


OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.


ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.