Skovby Nederst 14, 5985 Søby Ærø

PARCELHUS I 1 PLAN - PÅ IDYLLISK PLET I SKOVBY

I den lille hyggelige landsby Skovby, finder du dette fine og rummelige parcelhus med god planløsning og god udenomsplads.

Skovby er beliggende på den nordlige del af Ærø med få km til Søby By, hvor der er indkøb, restaurant og med færgeforbindelse til Fyn og Als. Bussen som er gratis kører gennem Skovby - så bla børn nemt kan komme til og fra skole.

I Skovby er der godt sammenhold for herboende og for feriegæster. Der er legeplads og ca 1 km til god badestrand ved "Skåret" - hvor der også er bådophalerplads.

Ejendommen fremstår meget harmonisk - og i god stand både ude og inde.

Her er en følelse af at være på landet, og samtidig mærkes det skønne landsby liv.


Indeholder:
Entré, stor lys sydvendt stue, sydvendt dejligt køkken, spisekammer samt bryggers. I den ene ende af huset er der 2 værelser samt badeværelse med muret bruseniche samt gulvvarme. I den anden ende ende af huset er der stort soveværelse med direkte indgang til badeværelse - ligeledes med gulvvarme. Så i alt er der 4 værelser samt 2 badeværelser.

Ejendommen er opført i 1984, men meget er renoveret i år 2008 - bla køkken, lofter og ekstra isolering.

Der er egen brønd, men der er mulighed for vandværksvand (nemt at tilsluttet - og tilslutningsafgift er betalt). Der er el-varme, varmepumpe (luft/luft) samt genvækstanlæg.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk



Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnås (75%). Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.



Lidt om Skovby:
En lille landsby, hvor godt sammenhold i lokalsamfundet. Der afholdes bla. fælles aktivite flere gange om året. Ved "Skåret" har vi stranden med bådophalerplads, og hvor der er opsat bro af de lokale. Desuden er der boldbane.. og der kan berettes også om den årlige fodboldkamp mod Leby.

OM SØBY:
ca 5 km fra Skovby ligger Søby - som ligger i den nordlige ende af Ærø, og har færgeforbindelse til Als og til Faaborg/Fyn.
Søby har bl.a. supermarked, bager og godt spisested. Naturen er nær. Vitsø med dæmningen ved Østersøen, Golfbanen næsten som "nabo". Havnen med aktivitet fra fiskebåde og lystsejlere. Stranden ligger lige ved siden af lystbådhavnen. Så det hele er i meget nær afstand.


ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.