Færgestræde 51, 5960 Marstal

CHARMERENDE PERLE MED GOD BELIGGENHED I MARSTAL

Midt i den gamle og populære bydel ligger dette fine "Skipperhus", som emmer af historie.

Huset er brugt til helårsbeboelse,men er også det perfekte fritidshus beliggende tæt ved lystbådehavnen, dejlig badestrand ved Erik's hale med de kendte strandhuse, gågaden med indkøb og caféliv.

Ejendommen er oprindelig opført i 1827, men er igennem årene blevet moderniseret, så den i dag fremstår stilig - men samtidig idyllisk og godt indrettet med flotte lyse rum og brændeovn.
På den anden side af det lille stræde, er der til ejendommen en sydvendt lukket og hyggelig gårdhave - med godt redskabsskur, hvor havemøblerne og grillen kan opbevares.

DENNE PERLE BØR SES

Indeholder: Der er fra gaden indgang til fint bryggers med klinkegulv, vaskefaciliteter samt gæstetoilet.

Fra bryggers går du ind i ejendommens nydelige køkken/alrum, som nærmeste er arkitektonisk designet og velindrettet - med højt til loftet, godt lys indfald og med klinkegulv. Ligeledes er der tilsluttet brændeovn - hvilket giver rummet en utrolig lun og hyggelig atmosfære. Via køkken/alrum er der adgang til gang, trappe til førstesal, døråbning ud til gårdhaven samt åben forbindelse indtil stuen. I gangen er der god skabsplads og indgang til ejendommens nydelige badeværelse med wc og bruseniche. Desuden er der indlagt gulvvarme i både bryggers, køkken/alrum, gang samt badeværelse.

Stuen er to-delt og fremstår lys og flot. Den er rummelig og godt indrettet med både plads til sofaarrangement samt spisestue med marmorgulv og el-gulvvarme.
Førstesal fremstår ligesom resten af ejendom, lys, nydelig og godt udnyttet. Her finder du repos med loft til kip og flotte synlige bjælker, der giver et maritimt stemningsbillede sammen de flotte kvist-vinduer. Fra repos er der indgang til to gode og hyggelige værelser, hvoraf det ene har pejs(dog ikke tilsluttet), eget wc samt udgang til lille tagaltan.

Udendørsforholdende er gode. Der er er til ejendommen en lukket lille flisebelagt gårdhave hvor frokosten rigtig kan nydes. Her er der installeret en elektronisk markise, som kan køres ud, når skygge ønskes - på de varme sommerdage. Ligeledes er der på den anden side af strædet, en dejlig ugenert flisbelagt gårdhave med overdækket terrasse og godt redskabsskur - Meget nem at vedligeholde, da der ikke er græsplæne, som skal slås og hæk der skal klippes.

Et charmerende og totalt renoveret byhus, godt belligende i en af Marstals mange idylliske stræder. BØR SES!


OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen. Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift. Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.
De mange små netværk gør også livet nemmere - man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud. Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt? Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at 'alt' var indenfor rækkevidde - stadig er virkelighed på Ærø.

Ja, sådan er ø-livet - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.