Toftevejen 15, 5960 Marstal

FLOT PARCELHUS I MARSTAL - TÆT PÅ VANDET.

I den nordlige del af Marstal by, finder I denne flotte Villa - beliggende i roligt kvarter med stranden og vandet for enden af vejen.
Fra ejendommen er der kun få hundrede meter til øens største skole, børnehave og vuggestue - samt kort afstand ind til byens centrum med indkøb, gågade og Marstals andre herligheder. Ligeledes er der kort afstand hen til havnen, med færgeforbindelse til Rudkøbing og gratis busforbindelse til resten af Ærø.
Ejendommen fremstår pæn og solid - både inde og ude i god stand. Boligen er hyggelig og godt indrettet med bl.a køkken/alrum, stue med stort vinduesparti mod den dejlige sydvendte have.
En fin ejendom med god beliggenhed I Marstal by - Ideel til den lille familie, men kan også anvendes som fritidshus.


Indeholder:
Fra gaden er der indgang til pæn, lys entré med klinkegulv, hvorfra der er videre adgang til ejendommens øvrige rum. Der er indgang til et fint og ældre gæstetoilet i klinker, flot flisebelagt badeværelse med gulvvarme og bruseniche, samt to gode værelser - begge indrettet med skabsplads. Endvidere er der indgang til ejendommens rummelig stue, med åben forbindelse til køkkenet. Rummet er godt velindrettet, så der er plads til både sofagruppe samt spiseplads. Stuen fremstår ligeledes lys og flot med brændeovn, stort vinduesparti og udgang til dejlig sydvendt terrasse og have.

Der er fra entré nedgang til god og tør kælder med vaskerum, værksted og to gode rum - hvoraf det ene er med trægulv og det andet med udgang og trappe op til haven.


Udendørsforholdende er gode, med fin lille græsplæne foran ejendommen samt dejlige sydvendt have bagtil. I den sydvendte have har du rig mulighed for at nyde solen når den byder sig. I haven er der bl.a. flisebelagt og delvist overdækket terrasse, hvor man kan grille eller bare sidde og slappe af. Der er drivhus samt urtehave og i hjørnet af haven er der opført flot træterrasse med skur med plads til haveredskaberne. Til ejendommen er der desuden også garage med gode parkeringsmuligheder.


En velholdt og rummelig villa - nær alt hvad Marstal har kært.


Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand.


Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnås (75%). Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.


Lidt om Marstal:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bagere, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.