Vestergade 11, Marstal, 5960 Marstal

BYHUS TÆT PÅ MARSTAL CENTRUM

I det hyggelige hjørne af Vestergade finder I dette byhus, godt beliggende nær Marstal bymidte og idrætsanlægget ved MIF. Ligeledes er der kort gåafstand til det aktive havnemiljø og den gode badestrand ved Eriks hale. Ejendommen er opført i 1909 - og har nyere tag - ca 15 år gammelt - ellers må en del renovering påregnes.påregnes en del renovering. Der er sydvendt have med terrasse og redskabshus.
Ejendommen er velegnet til såvel fritids- som helårsbolig. Ejendommen er rummelig indrettet med højt til loftet, samt gode vinduer som giver rummene et godt lys indfald.

Indeholder: Entré med indgang til hyggelig og stor stue, som vender ud mod den stille vej. Fra entré desuden indgang til stort soveværelse, indgang til lille køkken med kælder, samt fra entré trappe til 1. sal. Fra køkken er der udgang til baghuset indrettet med disponibelt rum med plads til cykler, fryser og andre ting og sager samt udgang til haven. Desuden er der i baghuset flisebelagt badeværelse med badekar og vaskemaskine.

Første salen er delvist udnyttet. Her er der lille repos og to værelser - begge med skråvægge. I det ene af værelserne er der udgang til lille altan, hvorfra du har havkig og udsyn til Marstal by. Et byhus nær alle Marstals herligheder.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnås (75%). Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.


OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.


ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.