Kirkestræde 31, Marstal, 5960 Marstal

BYHUS / FRITIDSHUS I SKIPPERBYEN

Her er et hyggeligt og typisk marstaller hus, med en god udnyttet planløsning og dejligt nærmiljø. Til huset hører en mindre have samt en baggård med udhus
Huset ligger tæt på alt hvad Marstal er kendetegnet ved - bla. gågaden - med de mange butikker, restauranter, færge og havnen - med mulighed for bådplads samt stranden, med Eriks Hale og de fine badehuse.

Ejendommen kan anvendes både som fritidshus og helårshus.



Indeholder:
Fra gaden indgang til en entré med trappe til førstesalen, samt videre adgang til en rummelig stue. Fra stuen er der adgang til stort soveværelse med god opbevaringsplads i form af indbygningsskabe. Fra stuen er der også adgang til køkkenet som fører videre ud til endnu en entré, hvor der er udgang til to flisebelagte terrasser, hvor en af dem er overdækket, samt en lille hyggelig have. For enden af haven ligger der et udhus med to disponible rum som er velegnet til opbevaring eller værksted. På førstesalen kommer man op på et repos, der leder videre til to gode regulære værelser.

Der er tilsluttet fjernvarme, offentlig spildevandsrensning samt vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnås (75%). Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.


OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen. Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift. Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.
De mange små netværk gør også livet nemmere - man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud. Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt? Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at 'alt' var indenfor rækkevidde - stadig er virkelighed på Ærø.

Ja, sådan er ø-livet - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.