Willemoesgade 2, 5960 Marstal

RØDSTENSVILLA / FRITIDSHUS I MARSTAL

Godt beliggende i den søndre del af Marstal, med kort afstand til lysbådhavnen, skoven og stranden ved "Eriks hale". Ligeledes er der få hundrede meter til skole, indkøb, færge, gratis bussen mm.

Ejendommen er opført i 1906 og fremstår pænt renoveret - både inde og ude. Der er flisebelagt gårdhave og redskabshus / garage.

En rummelig og velindrettet bolig - som også er velegnet som fritidshus.

Indeholder:
Fra baggården er der indgang til godt bryggers med gulvvarme. Fra bryggerset er der indgang til til nyere badeværelse med bruser og gulvvarme, og indgang til godt køkken, ligeledes med gulvvarme. Køkkenet ligger centralt i huset - og har indgang til soveværelse, sydvendt stue og trappe til 1. sal med lille stue / repos og 2 gode værelser.

Alt i alt et fint og velholdt hus - godt beliggende og med en rigtig god atmosfære.

Der er fjernvarme, tilsluttet offentlig spildevandsrensning - samt vand fra Ærø Vand.
Bemærk Det faktiske varmeforbrug i perioden 01.01.19 - 31.12.2019 var på 14.619 KWh med en udgift på kr.14.797,30


Energimærke, tilstandsrapport samt el-installationsrapport kan bestilles på: kontakt@obolig.dk

OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen. Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift.
Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.
De mange små netværk gør også livet nemmere - man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud.
Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt?
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at 'alt' var indenfor rækkevidde - stadig er virkelighed på Ærø.
Ja, sådan er ø-livet - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.