Røndal 7, 5985 Søby Ærø

FLOT "2 i1 VILLA" NÆR SKØN NATUR OG MED SMUK UDSIGT

Få kilometer fra Søby finder du skønne Røndal, en stille vej - præget af flot natur med bølgende kløvermarker og ikke mindst fantastisk udsigt over det sydfynske ø-hav.

Midt i al naturen ligger denne unikke og veludnyttet 2i1 villa, godt tilbagetrukket fra vejen.

Ejendommen har et grundareal på hele 2.400m2 - hertil er der stor have, flotte træer, hyggekroge samt en fantastisk udsigt mod vest, hvor man rigtig kan nyde den smukke solnedgang hen over markerne, havet og Søby by.

Der er desuden sydvendt gårdhave/ gårdsplads med stor garage med mulighed for parkering og opbevaring.

ET GODT HELÅRSHUS / FRITIDSHUS MED MASSER AF POTENIALE


Ejendommen er opført i 1915 og består af 272m2 bolig - Præsentabel og godt vedligeholdt. Kigger man indenfor, ser du at ejendommen er blevet moderniseret gennem årene, dog med respekt for de oprindelige gamle detaljer. Det der virkelig er kendetegnene for ejendommen, er, at den er veludnyttet - bestående af 2 boliger, med fantastisk rumfordeling, koblet sammen med lille mellemgang - så man har mulighed for at lave 2 separate huse - og derved mulighed for at bruge den ene til Air bnb udlejning eller ferie udlejning, uden at man føler sig generet.

Indeholder:
Fra haven er der indgang til hovedbygningen / rødstensvillaen. Her træder du ind i lys entre med trægulv, med adgang til flot badeværelse med toilet og bruseniche. Fra entre er der videre indgang til spisestue med brændeovn - hyggelig stue samt stort køkken med gulv i klinker og fint værelse. Fra Køkken er der indgang til lille entre, med trappe til 1.sal og adgang til mellemgang som forbinder villaen med sidebygningen. Der er ligeledes trappenedgang til kælder med vaskemaskine.

1.salen er veludnyttet og består af lille repos, fordelingsgang med adgang til mindre badeværelse og lille værelse med synlige loftbjælker. Der er fra fordelingsgang videre indgang til to gode, lyse værelser - også med synlige og charmerende loftbjælker samt loft til kip.

Tilbygningen består af fordelingsgang, med indgang til flisebelagt badeværelse, rummeligt køkken, fint værelse og lille gang/slippe med mulighed for ekstra soveplads. Der er ligeledes stor flot stue med panoramaudsigt over markerne, Søby by og havet. Der er gulvvarme i hele tilbygningen.

En stor og unik ejendom med god beliggenhed og charmende atmosfære som egner sig til den "store familie" såvel som til fritidshus, med mulighed for udlejning af sidebygningen.

EN EJENDOM I FLOTTE OMGIVELSER - DER BØR SES


OM SØBY:
Søby ligger i den nordlige ende af Ærø, og har færgeforbindelse til Als og til Faaborg/Fyn.
Søby har bl.a. supermarked, bager og godt spisested. Naturen er nær. Vitsø med dæmningen ved Østersøen, Golfbanen næsten som "nabo". Havnen med aktivitet fra fiskebåde og lystsejlere. Stranden ligger lige ved siden af lystbådhavnen. Så det hele er i meget nær afstand.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.