Ellenet 2, 5960 Marstal

CHARMERENDE 60'ER VILLA MED SKØN BELIGGENHED

Velkommen til Ellenet 2, en adresse, som I vil elske at kalde jeres egen.

Her flytter I ind i et dejligt kvarter, hvor I straks bemærker det venlige naboskab og en en hyggelig atmosfære, som giver en velkommende følelse af at være hjemme. Huset ligger nær langstrakte marker og åbne vidder, der understreger nabolagets fredelige stemning. Bare 500 meter fra hoveddøren breder skovbeklædte arealer sig og indbyder til familieudflugter i naturen.

Er I mere til vandsport og sejlads, så kan I glæde jer over, at det kun tager tre minutter at cykle til det stemningsfyldte havnemiljø, hvor I kan sætte kursen til havs og nyde dagens med lystfiskeri og friske dukkerter i vandet.

Marstal er en dejlig by, der, foruden den fine natur, byder på gode handlemuligheder og flere spisesteder, hvor I kan forkæle smagsløgene i de skønneste rammer. Børnefamilien kan tilmed glæde sig over, at her både er skole og daginstitution - og når klokken ringer ud, kan fritidsinteresserne plejes i Ærøhallen, som byder på et bredt udsnit af sportsaktiviteter. Man kan ikke andet, end at forelske sig i det skønne område.

Her vil I elske at bo.

Her venter jer en klassisk rødstensvilla, som blev opført i 1961 - en tid, hvor kvalitetsbyggeri, funktionelle planløsninger og lysindfald blot var nogle af nøgleordene.

I falder straks for den hyggelige forhave, der skaber det helt rigtige førstehåndsindtryk med de velanlagte bede og det flisebelagte område, der leder jer op til hoveddøren. Herfra breder husets 117 m2 sig over et plan med en tilhørende kælder på 50 m2, hvilket gør huset perfekt for børnefamilien. I får tre gode soveværelser at finde jer til rette på, så der er rig plads til både børn og voksne. Imens udgør den dejlige vinkelstue hjemmets samlingspunkt, og herfra kan I bevæge jer direkte ud i haven, når vejret tillader det.

Huset har et fint retro-køkken og ertbadeværelse med separat bruseniche, der nemt kan moderniseres efter jeres behov. I får tilmed nogle gode ekstra m2 i kælderen, som byder på et vaskerum og flere disponible rum, der kan tjene et utal af formål. Her er der plads til livet - inde såvel som ude i den hyggelige have, der uden tvivl vil udgøre et dejligt samlingspunkt i sommerperioden.

Velkommen hjem.

OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen. Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift.
Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.
De mange små netværk gør også livet nemmere - man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud.
Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt?
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at 'alt' var indenfor rækkevidde - stadig er virkelighed på Ærø.
Ja, sådan er ø-livet - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.