Færgestræde 43, 5960 Marstal

SUPER CHARMERENDE DOBBELT BYHUS/FRITIDSHUS

Midt i den gamle og populære bydel ligger dette fine "Skipperhus" - ja faktisk 2 "skipperhuse"- begge med køkken, bad og værelse.

Ejendommen fremstår idyllisk og har en sydvendt lukket og utrolig hyggelig gårdhave - samt muret redskabshus.

Ejendommen er velegnet som fritidsbolig - men bestemt også som helårsbolig.

DENNE PERLE BØR SES

Indeholder:
Begge huse har indgang fra gårdhaven (og det ene også fra gaden). Fra gården kommer du i "det store" hus (nr. 43) ind i et dejlig og velindrettet køkken med trappe til 1. sal. Mod gaden ligger en rummelig stue med indgang til et værelse, som også kan benyttes som en ekstra stue. Forgangen har en dør ind til huset badeværelse. 1. sal indeholder ét stort, dejligt og lyst rum med plads til dobbeltseng, garderobe mv.

"Det lille" hus (nr. 47) indeholder en entré, badeværelse, dejligt køkken-alrum med trappe til 1. sal, som indeholder huset soveværelse.

Det tilhørende murede redskabshus (nr. 49) som ligger på den anden siden af snorren har sin egen lille flisebelagte terrasse. Redskabshuset / Annex må siges at være lidt af en luksusudgave af sin slags med fuld isolering i vægge og tag.




Boligen er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand.

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnåes (75%). Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

Lidt om Marstal:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.