Søndergade 17, 5960 Marstal

PRÆSENTABELT BYHUS I EFTERTRAGTET OMRÅDE I SKIPPERBYEN MARSTAL.

Godt beliggende i den søndre del af Marstal By - i den lille smalle gade, som ender ud ved "Sønderrenden" med bådophaler plads, havnen og lystbådhavnen.

Fra ejendommen er der - imellem de foran liggende lave huse - udsigt til vandet ved Eriks Hale, den dejlige sandstrand, som ligger i gåstand fra ejendommen. Der er ligeledes meget kort afstand til indkøb, gågaden samt alle Marstals herligheder - herunder færge til Rudkøbing,som snart er i drift.

Et velindrettet, velholdt og flot byhus - som fremstår i pæn stand både inde og ude.

Der er dejlig sydvendt have, med terrasse naturligvis - og foran haven løber en lille sti til havnen - en Marstals mange små stier.

Indeholder:
Præsentabel entré med meget flot trappe til 1. sal med 3 værelser - heraf ligger det ene mod øst - hvorfra der er flot udsigt over havnen og vandet mod Langeland. Entré fordeler sig til soveværelse, badeværelse med muret bruseniche, nedgang til kælder, samt indgang til sydvendt vinkelstue, som ligger i åben forbindelse med udestue. Køkkenet ligger i forlængelse af stuen og har udgang til haven. Kælder har også udgang til haven og i kælder er der bla. vaskerum og værksted.

Der er tilsluttet fjernvarme, offentlig spildevandsrensning (septiktank er slettet) og vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk



OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen. Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse
står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift. Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.
De mange små netværk gør også livet nemmere - man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud. Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt? Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at 'alt' var indenfor rækkevidde - stadig er virkelighed på Ærø.

Ja, sådan er ø-livet - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.