Kirkevejen 66, Ommel, 5960 Marstal

STILFULD EJENDOM MED UDSIGT TIL VANDET

Imellem landsbyen Græsvænge og Ommel ligger denne dejlige ejendom med flot udsigt til vandet ved Kleven

Beliggenheden giver det bedste af alle verdener, havudsigt og åbne marker og på en af Ærøs populære cykel- og vandrestier som går igennem dette område. Huset er beliggende på stor grund og har en velholdt nem have, samt terrasse hvor man kan sidde og nyde den smukke udsigt over mark og hav.

En hyggelig og veludnyttet ejendom - hvor der er mulighed for også at udnytte 1. sal - hvor udsigten er endnu flottere.

Er anvendelig både til fritidshus og som helårshus. ET BESØG VÆRD.



Fra entre er der adgang til et stort lyst soveværelse, et stort køkken med spiseplads, et dejligt lyst børneværelse, samt en stor stue med fantastisk lysindfald og med udsigt ud over vandet .
Der er mindre værksted med egen indgang og igen med dejlig havudsigt., herfra er der trappe til 1.salen som ikke er udnyttet , men hvor man forholdsvis nemt kan lave eks. yderligere værelser.

Ejendommen fremstår i pæn stand både ude og inde.


Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.


OM OMMEL:
Ommel er en landsby med næsten 300 indbyggere ca. tre kilometer nordvest for Marstal. Ommel har mange hyggelige smalle gader med gamle, pittoreske huse. Byen fremtræder med sin sluttede bebyggelse og krogede gader som en kompakt landsby.Det kan næsten ikke blive mere autentisk end her.Det tidligere missionshus er nu beboerhus og huser en aktiv beboerforening, der bl.a. sørger for fællesspisning og en række aktiviteter i løbet af året, såsom julemarked og fastelavn. Der er kro - der jævnligt serverer dagens ret til en billig penge - og sportsplads, samt nogle få erhvervs-virksomheder. Byen ligger på en halvø med havnene Kleven og Strandbyen, hvorfra der tidligere blev drevet søfart og fiskeri. I dag benyttes havnene især af lokale og lystfartøjer og der arrangeres årligt træf for smakkejoller. Med de to aktive og meget forskellige små havne, med både vandre- og cykelsti til naturskønne områder såvel som nærmeste byer, med et gadenet, der i første omgang kan forvirre, men på den lange bane er med til at understrege landsbystemningen, med den korte afstand og skolebus til den største by på Ærø, Marstal - så kan det ikke undre, at Ommel oplever en sand opblomstring i disse dage, bl.a. med mange nye tilflyttede børnefamilier.

OM ÆRØ

Ærø kaldes ikke for ingenting 'Perlen i Øhavet'.

Med enestående gode færgeforbindelser til fastlandet, velfungerende og forskelligartede små byer i hver sin ende af øen og med en perlerække af blomstrende landsbyer, så åbner Ærø op for drømmemuligheder for alle, der ønsker at leve livet på en helt anden måde, end den gængse. Og for mange viser det sig, at det ikke er tomme løfter: At drømmen virkelig er på en ø.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.