Markgade 12, 5960 Marstal

IDYLLISK SKIPPERHUS I EN AF MARSTALS SMUKKESTE GADER

Markgade er en af de allerførste gader, der åbenbarer sig i den gamle bydel i Marstal – og det er da også en af de kæreste gader, man kan tænke sig – endda ensrettet fra byens hyggelige torv, der er godt på vej til at blive skipperbyens nye samlingssted for lokale såvel som gæster.

Markgade 12 ligger tæt på torvet og de nuværende ejere har knuselsket dette hus - som de har anvendt som feriehus - over en længere årrække. Og det kan både ses og mærkes! Huset med de buede ruder mod gaden er utrolig velholdt og fremstår med et væld af originale detaljer, stilen og ånden føles maritimsk med afsyrede døre og lakeret træ, og kvadratmeterne er udnyttet på bedste vis, så det opleves rummeligt og luftigt.

Haven er helt privat og der er blevet plads til såvel et stykke med græs og planter, såvel som overdækket fliseterrasse og redskabsskur. Gårdhaven nydes året rundt, Dannebrog vejer midt i det hele og kirkens smukke klokketårn skues i det ikke så fjerne.

Selv om entréen er stor, benyttes oftest bagindgangen fra terrassen direkte ind i det hyggelige køkken. Herfra stuen i hele husets dybde med brændeovn i midten. Det lækre badeværelse med indbygget vaskemaskine tilgås fra entréen, ligesom husets førstesal, der indeholder et soveværelse, samt stort rum med "walk-in"-garderobe, plads til dobbeltseng og skrivebord og som har udsigt til torvet.

OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen.
Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte ’snorrer’, er vidner derpå.
Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder.
I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade.
Byens mange gæster og indbyggere – over 2.200 styks – nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift.
Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.
De mange små netværk gør også livet nemmere – man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud.
Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt?
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at ’alt’ var indenfor rækkevidde – stadig er virkelighed på Ærø.
Ja, sådan er ø-livet – et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at ’Drømmen er på en ø’!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.