Græsvængevej 73, 5960 Marstal

HYGGELIGT FRITIDS- / HELÅRSHUS - BLOT CA 2 KM FRA MARSTAL BY

Det mærkes, at man er på grænsen af land og by. Alt er nemlig tæt på - indkøb, skole/pasning, bus - Naturen er tæt på og her er plads til at slå ud med armene.

I rolige omgivelser i den lille landsby "Græsvænge" - ligger dette fine hus - hyggelig både inde og ude.

Rundt om hjørnet er der legeplads samt boldbane, ca 2 km til vandet ved Østersøen og blot ca 2 km til indkøb, færge og Marstals herligheder iøvrigt.

Her er en sydvendt gårdhave, hvor man kan sidde og nyde en god gang grillmad i de lune sommer aftener.

Ideel til en familie eller som feriebolig.


Indeholder:
Via hoveddøren træder man ind i en forgang, hvor der er trappe op til førstesalen samt indgang til en rummelig stue med godt lysindfald fra de tre vinduer ud mod Græsvængevej. Der er fra forgang også adgang til en spisestue med udgang ud til en skøn og ugenert flisebelagt terrasse. I stueplan er der ligeledes et soveværelse, badeværelse, bryggers med udgang ud til haven og et pænt køkken.

På førstesalen er der et repos samt to gode soveværelser.

Ved siden af huset er der en indkørsel og garage/ værksted. - Huset fremstår pænt og nymalet.


Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning - sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen. Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC.

Her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

ÆRØ
Ærø kaldes ikke for ingenting 'Perlen i Øhavet'. Med enestående gode færgeforbindelser til fastlandet, velfungerende og forskelligartede små byer i hver sin ende af øen og med en perlerække af blomstrende landsbyer, så åbner Ærø op for drømmemuligheder for alle, der ønsker at leve livet på en helt anden måde, end den gængse. Og for mange viser det sig, at det ikke er tomme løfter:
At drømmen virkelig er på en ø.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.