Østerbro 38, 5985 Søby Ærø

VELHOLDT RØDSTENSVILLA I SØBY

Velkommen til Østerbro i Søby. 
Her får du en god beliggenhed med kort gåafstand til det hele - den børnevenlige strand, den stemningsfulde havn med færgeforbindelse til Fyn og Als, dagligvarebutik, bager og hyggelige restauranter. 
Lige rundt om hjørnet stopper øens gratisbus, som nemt bringer dig rundt på Ærø. På bare 5 minutter når du de let de naturskønne omgivelser ved Vitsø Nor og Sjoldnæs - som er hjemsted for en af Europas smukkest beliggende golfbaner.

Villaen byder på en stemningsfuld indretning og en fin planløsning med flere værelser, der giver god plads til den lille familie. 
Den sydvendte have er solrig og ugeneret og her finder du både en hyggelig terrasse samt et udhus med værksted - ideelt til hobbyprojekter. Ejendommen har desuden to indkørsler, carport og en lille garage.

En solid og velbygget bolig, der egner sig perfekt som både helårshus og fritidshus. 

Via indkørslen ankommer du til hovedindgangen og træder ind i husets entré, hvorfra der er adgang til to hyggelige stuer samt trappen til førstesalen. 

Stuerne byder på et skønt lysindfald og god plads til både spise- og opholdsområde. Herfra er der adgang til det funktionelle køkken, der har tilhørende viktualierum samt nedgang til en kælder - der ideel som et depotrum eller til opbevaring.

Fra køkkenet er der direkte forbindelse til baghuset, hvor du finder et pænt flisebelagt badeværelse samt et praktisk bryggers med  udgang til haven.

Haven er et lille grønt paradis - solrig og ugeneret med en skøn terrasse, nemme græsarealer og et hyggeligt drivhus, hvor du kan dyrke grønt og nyde sommerens stille stunder.

En flot og solid villa midt i charmerende Søby.

Der er tilsluttet Oliefyr og vand fra Søby Vandværk.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


OM SØBY:
Søby ligger i den nordlige ende af Ærø, og har færgeforbindelse til Als og til Faaborg/Fyn.
Søby har bl.a. supermarked, bager og godt spisested.  Naturen er nær.  Vitsø med dæmningen ved Østersøen, Golfbanen næsten som "nabo". Havnen med aktivitet fra fiskebåde og lystsejlere. Stranden ligger lige ved siden af lystbådhavnen.  Så det hele er i meget nær afstand.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!



Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.