Barkvej 15, 5960 Marstal

VELHOLDT OG VELINDRETTET PARCELHUS MIDT I MARSTAL

Velindrettet 1-plansvilla med god garage, beliggende tilbagetrukkent i et attraktivt og børnevenligt område med kort afstand til byens faciliteter.

Parcelhuset, der er bygget i 1972, fremstår både velholdt og stilrent; og selv om det meste af huset er renoveret løbende, fremstår det tro mod den periode, det blev bygget i.

Opført i klassisk gulsten er huset stor set vedligeholdelsesfrit; og sammen med den frugtbare, store have, er det ønske-boligen for familien, der ønsker plads både inde og ude.

Fremhæves må det logiske layout, de mange anvendelige rum, samt det pragtfulde lysindfald overalt.

Beliggenheden i Marstal - tæt på et af byens vartegn, Vandtårnet - og tæt på gratisbus, bymidte, skole, børnepasning, sportshal og indkøb, gør huset såvel som kvarteret særdeles attraktivt.


Boligen indeholder følgende:
Rummelig fordelingsgang, dejlig stor hjørnestue med udgang til flisebelagt terrasse, oprindeligt og veludnyttet spisekøkken, soveværelse med indbyggede skabe, værelse/kontor med faste skabe, samt yderligere 2 soveværelser; nyrenoveret flisebelagt badeværelse med bruseniche samt stort, praktisk bryggers.
Huset er beliggende på 986 m² grund med solrig have, redskabsskur og direkte adgang til garage/værksted


MARSTAL OG OPLAND
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen.
Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder.
I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den
anden side.

ÆRØ-LIV
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift. Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.
Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt?
Jo - en ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang - dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!


Der er tilsluttet fjernevarme og vand fra Ærø vand. (Elvarme, varmepumpe, brønd osv. )

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning - sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.