Pilevænget 11, 5960 Marstal

VELINDRETTET 1-PLANSVILLA PÅ LUKKET VÆNGE

VELINDRETTET 1-PLANSVILLA PÅ LUKKET VÆNGE

Tæt ved vandet i hyggeligt parcelhuskvarter finder du denne bolig med stor sydvendt have. Ejendommen har en god beliggendehed i Marstal med indkøb, skole, strand, sportsanlæg, lystbådehavn, navigationsskole samt VUC alt sammen i cykelafstand. Ejendommen er fra 1965 og er velindrettet med bl.a. 3 værelser, værksted og stor vinkelstue.

Ejendommen er indrettet med entre/fordelingsgang til næsten alle rum i huset. Den lyse stue har stort vinduesparti mod syd med terrassedør ud til god terrasse. Badeværelse renoveret i 2014 med brus afskærmet af glasparti, lyse fliser samt gulvvarme. Soveværelse i god størrelse samt 2 værelser. Køkken med HTH-elementer samt mulighed for at have spiseplads og med udgang til bryggers hvor der er håndvask samt plads til vaskevaskine og tørretumbler. Fra bryggers er udgang til mindre udhus opført i træ og med videre udgang til haven. Fra bryggers er det endvidere muligt at komme ud i forhenværende garage som idag er lukket af og indrettet til godt værksted. Idet den gamle garage er lukket af er der opført en carport med indgang til værkstedet.

Den store sydvendte have er enkel men der er mange muligheder for at anlægge nyttehave, buske og blomsterbede. Den er idag udlagt til græsplæne med lidt frugt træer - æbler, pære, ferskner og figner.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.