NEMT FRITIDHUS nær havn, strand og "Eventyrbyen Ærøskøbing"
Fint mindre fritidhus godt beliggende i "Paradiset" - en række ejerlejligheder super godt beliggende i nær afstand af den gamle bydel af Ærøskøbing, ved lystbådehavnen og i kort afstand til natur og den flotte strand "Vestre Strand".
Velholdt og godt indrettet med entré med klinkegulv, dejligt flisebelagt badeværelse med muret bruseniche, godt køkken / stue / allrum i et stort rum med udgang til terrasse. Der er desuden hems i stuen og indgang til soveværelse.
Udenomsarealet passes af foreningen - så nemmere kan det næste ikke blive ... så nyd ferien uden at skulle ordne hus og have.
Et godt sted at holde ferie
Ejendommen er opført i 1986 - beliggende i Ærø Marina, der er ejerlejlighedsbebyggelse med i alt 38 lejligheder. Der er pålagt decra tag og der er thermovinduer og opvarmning er el.
Der er indgået lejeaftale med Hotel Ærøhus, men køber har - efter nærmere aftale - selv mulighed for at disponere over boligligen. Udlejningsindtægt for 2016 var ca kr. 23.000. Ved udlejning reduceres ejendomsværdiskat som i salgsopstillingen er anført med årlig udgift kr. 3.780,- Desuden er der skattefri indtægt optil ca kr. 20.000,- Det anbefales at rådføre sig med egen revisor - såfremt udlejning ønskes.
Der betales til fællesudgifter - som dækker forsikring, udvendig vedligeholdelse på bygninger og have mm.
Lidt omÆrøskøbing: Ærøskøbing også kaldet Eventyrbyen, fik i 2002 tildelt den fornemme pris "Europa Nostra" for be-va-ring af euro-pæisk kulturarv. Ærøskøbing er en af Danmarks vel nok bedst bevarede 1700-tals byer. Mange af byens huse er total-redede, og byen er som helhed underkastet en bevaringsplan, der angiver retningslinjer for byens udvikling, og hvad der kan byg-ges. Der er den gamle havn, lystbådehavn, og badestrand ved Vesterstrand med de farve-strålende små badehuse, som ligger kun få minutters gang fra byen og havnen. Ærøskøbing fremtræder med sine top-pede brosten, stokroser og små, velholdte huse med mange pudsige detaljer som en ren idyl. Man skal imid-lertid ikke glemme, at der bag byens idylliske facade findes en velfungerende by, med forretninger, spisesteder, hoteller, campingplads, tennisbaner, idrætsanlæg og friskole. Der er færgeforbindelse til Svendborg.
Lidt omÆrø: Vi er på en ø, som har meget at byde på. Et velfungerende samfund i trygge rammer. Vil du læse mere om Ærø og muligheder kan du klikke dig ind på www.aeroe.dk Her kan du få vejledning omkring bosætning, jobmuligheder og meget mere.