Se det digitale energimærke

Vesterskovsvej 24

, 5960 Marstal

1 / 49
1 / 1
Dokumentnavn
Sideantal
Størrelse
Vælg
18
3243 KB
16
914 KB


Pris
3.300.000
Brutto/netto er eksklusiv ejerudgift
Se det digitale energimærke
Udbetaling 165.000
Brutto
i
14.683
Netto
i
12.249
Boligareal 204 m²
Grundareal 10,83 ha
Værelser 7
Antal plan 2
Byggeår 1911
Sagsnummer L18134
Ejendomstype Fritidslandbrug
Energimærke
Ejerudgifter (måned):
Ejendomsskat 290
Ejendomsværdiskat 455
Renovation 272
Rottebekæmpelse 47
Tømning af hustank 60
Skorstenfejning, anslået 83
Landbrugsforsikring 794
Ejerudgifter i alt 2.002

TRELÆNGET DRØMMEGÅRD - OMGIVET AF ØHAV - OG GRUND TIL VANDET.

Vi befinder os i et af de allersmukkeste områder, vi har - ikke alene på Ærø, men i hele Det Sydfynske Øhav - placeret midt imellem den 'trendy' landsby Ommel og unikke Ommelshoved, hvor der er fundet spor af bosted helt tilbage til stenalderen.

Og det kan ikke undre nogen, at mennesket til alle tider har ønsket at bo i dette område - med øhavet til begge sider, så føler man sig midt i verden og samtidig trukket tilbage.

I virkeligheden er vi blot 4 km fra centrum af Marstal, med indkøb, daginstitution, skole og fritidsaktiviteter. Og blot 1 km fra Ommel, med skolebussen, landsbymiljø og ikke mindst de to havne, 'Strandbyen' og 'Kleven' med en række maritime aktiviteter.

Såfremt noget jord sælges fra - kan ejendommen anvendes som fritidshus. Hør nærmere.

Udover panorama udsigt til "alle sider" - så går grunden helt ned til vandet.

Ejendommen er virkelig noget særligt!

Du bliver mødt af livsbekræftende frugttræer, velholdte udenoms-arealer og en gennemrestaureret gård, hvor der stilsikkert er kælet for hver eneste detalje. Kvadratmetrene er udnyttet til deres fulde potentiale, rummene er store, lyse og luftige, men der er bibeholdt en hyggelig og varm atmosfære i hvert eneste rum. Overalt er anvendt kvalitetsmaterialer i en klassisk stil, som passer til huset. Også længerne er super anvendelige og fremhæves må den midterste, der er indrettet til garage med direkte adgang til husets store bryggers til den ene side og adgang til store rum/værksteder med masser af plads til opbevaring/produktion til den anden side. Der er fra alle sider af huset adgang via porte og havedøre, sådan at inden- og udendørs-livet hænger rigtig godt sammen. Der hører endvidere 10 ha. jord til gården, så her er der absolut plads til de store armbevægelser.

Indeholder:
Stuehuset er på 204 m2 og totalrenoveret i perioden 2005-2015. Det indeholder bryggers med udgang til garage, stort nyere flisebelagt badeværelse fra 2007, køkken / allrum med brændeovn og udgang til en skøn terrasse, vinkelstue og soveværelse. Førstesalen indeholder opholdsstue/opgang, 3 værelser, et ekstra rum, der er forberedt til badeværelse, samt 2 hyggelige hemse. Køkkenet er Designa fra 2005. Der er gulvvarme i bryggers, badeværelse og køkken.

VIILLA / FRITIDSHUSANVENDELSE:
Såfremt ejendommen nedbringes til under 2 ha jord - kan landbrugspligten ophæves og der vil ikke længere være bopælspligt. Kontantpris med 1,9ha jord er kr. 2.500.000


OM OMMEL:
Ommel er en landsby med næsten 300 indbyggere ca. tre kilometer nordvest for Marstal. Ommel har mange hyggelige smalle gader med gamle, pittoreske huse. Byen fremtræder med sin sluttede bebyggelse og krogede gader som en kompakt landsby. Det kan næsten ikke blive mere autentisk end her. Byen ligger på en halvø med havnene Kleven og Strandbyen, hvorfra der tidligere blev drevet søfart og fiskeri. I dag benyttes havnene især af lokale og lystfartøjer og der arrangeres f.eks. årligt træf for smakkejoller.

OM ÆRØ
Ærø kaldes ikke for ingenting 'Perlen i Øhavet'.
Med enestående gode færgeforbindelser til fastlandet, velfungerende og forskelligartede små byer i hver sin ende af øen og med en perlerække af blomstrende landsbyer, så åbner Ærø op for drømmemuligheder for alle, der ønsker at leve livet på en helt anden måde, end den gængse. Og for mange viser det sig, at det ikke er tomme løfter: At drømmen virkelig er på en ø. 
kontakt
Skippergade 50
5960 Marstal
 
Telefon:
+45
 2021 0269
CVR nummer:
32914845
 
Billeder
Plantegning
Billeder
Plantegning
Loading
Billeder
Plantegning