Urehoved 10, 5970 Ærøskøbing

FLOT LANDSTED MED EN SPEKTAKULÆR BELIGGENHED OG FANTASTISK HAVUDSIGT

Drømmer du om en hyggelig bolig i naturskønne omgivelser med havet som nærmeste nabo?  

Denne enestående ejendom på spidsen af Urehoved tilbyder en unik mulighed for at blive ejer af et sjældent udbudt landsted i første række til vandet.
 
Med ca. 25 hektar jord, bestående af marker og engarealer, får du en imponerende grund med masser af muligheder – uanset om du drømmer om at dyrke jorden, drive jagt, udforske naturen - eller blot vil fordybe dig i den betagende udsigt over havet.

Ejendommen er et charmerende og velholdt landsted fra 1874 med en flot, gulpudset facade og rødt tegltag. 

Den 184 m² store bolig byder på en god planløsning med nogle veldisponerede kvadratmeter og en skøn, nem have, hvor du kan følge solen hele dagen. Ligeledes er der en carport til bilen og haveredskaber og et  lille hønsehus. 

Beliggenheden er helt særlig – fredfyldt og idyllisk med direkte adgang til naturens mange glæder. Gode fiskemuligheder venter lige uden for døren, og stisystemer fører dig let ind til byen.

Vesterstrand med fine bademuligheder ligger kun en kort gå- eller cykeltur væk, og blot ca.4 km herfra finder du Ærøskøbing med indkøb, friskole, børnehave og færgeforbindelse til Fyn. 

Urehoved 10 er en sjælden perle, hvor natur, havudsigt og frihed går op i en højere enhed. En unik chance for at erhverve en ejendom med en helt særlig placering. 
DENNE PERLE - BØR SES

##
Indeholder:
Fra gårdspladsen er indgang til en rummelig entré med adgang til et badeværelse med klinkegulv og gulvvarme. Fra entréen er der videre adgang til to rummelige værelser mod syd, begge med sprossede vinduer og indbyggede skabe. I gangen findes desuden et praktisk skabs- /disponibelt rum med god opbevaringsplads. 

Hjertet i boligen er den lyse og indbydende stue, der har åben forbindelse til køkkenet. Her er der god bordplads og en hyggelig spiseafdeling med direkte udgang til gårdspladsen.
 
Et af hjemmets helt særlige træk er det store vinduesparti i stuen mod vest, hvorfra man kan nyde en fantastisk panoramaudsigt over landskabet og havet. 
Fra køkkenet er der adgang til bryggers/teknikrum, hvilket giver en praktisk og velfungerende indretning.

På førstesalen finder man en lille repos med adgang til loftrummet samt et stort værelse/opholdsstue med kvist mod syd. Dette rum byder på masser af plads til både ophold, leg og afslapning. Etagen rummer desuden et ekstra badeværelse, hvilket gør boligen yderst funktionel.

Udendørs byder ejendommen på en dejlig have med rig mulighed for at finde sol hele dagen. Her er desuden en carport til parkering samt et hønsehus, hvis man ønsker at holde fjerkræ.

Alt i alt en idyllisk, rummelig familiebolig – ideel for dig, der søger en kombination af ro og naturskøn beliggenhed. Bør ses!

Der er tilsluttet Jordvarme og vand fra Ærøskøbing Vandværk. 

Energimærke, byggetekniskrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

ÆRØSKØBING
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten.
Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere.
Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne.
I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.