Græsvængevej 66, 5960 Marstal

LANDSBYVILLA MED UDSIGT TIL NATUR

Fred, ro og smuk udsigt over åbne marker. Overfor ejendommen er der legeplads og boldbane. Der er få km til Drejet / Østersøen og få km til Marstal By.

Huset har 4 værelser på første salen - perfekt til børnefamilien, der ønsker at bo i naturen og samtidig ønsker at have naboer og bo nær byen.

Ejendommen kan også anvendes som fritidshus.

Velkommen indenfor.
Huset ligger trukket tilbage fra vejen med en stor fliseterrasse og græsplæne foran huset. Åbn døren, og du træder ind i en lys entre med. Herfra kommer du ind i den store hyggelige stue, hvor I kan slænge jer i sofaerne, mens ilden knitrer i pejsen. Samtidig er der plads til spisebord ved det store vindue, så I kan nyde udsigten, mens I spiser. Badeværelset er nyere med hvide klinker og bruseniche, mens køkkenet er lidt ældre med udgang til et tilbygget bryggers, hvor du gemme alt vasketøjet af vejen. Derudover byder stueetagen på en ekstra stue / værelse. Tager du trappen op til førstesalen, finder du fire hyggelige værelser med skråvægge - et af dem har eget walk-in closet. Værelserne trænger til maling og ny gulvbelægning.

I ét med naturen
Fra bryggerset kommer du direkte ud i baghaven, der vokser vildt i øjeblikket, men har potentiale til at blive rigtig hyggelig. Et sted, hvor du kan sidde i dine egne tanker og nyde den uendelige udsigt over markerne.På den anden side af vejen ligger legeplads og boldbane, hvor ungerne kan mødes og lege med kammeraterne. Der er 1,5 km ind til Marstal med indkøb og skole - og skolebussen holder lige uden for huset. En skøn villa med mulighed for at sætte dit eget præg, så du får præcis det, du drømmer om.

Der er tilsluttet fjernvarme, vand og vandafledning fra Ærø Vand.

Energimærke D.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning - sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.


MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen. Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC.

Her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

Lidt om Ærø:
Vi er på en ø, som har meget at byde på. Et velfungerende samfund i trygge rammer.
Vil du læse mere om Ærø og muligheder kan du klikke dig ind på www.aeroe.dk
Her kan du få vejledning omkring bosætning, jobmuligheder og meget mere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.