Færgestræde 37, 5960 Marstal

HYGGELIGT OG NEMT HUS MED GOD INDRETNING

Godt beliggende i den gamle bydel - nærmere betegnet i Færgestræde finder I dette idlylliske lille byhus.
Ejendommen er beliggende i en af en hyggelige brostensbelagte sidegade tæt ved "Sønderrenden" med lystbådhavnen, det rå havnemiljø, der præger tydelige spor af den gamle tradition for søfart.
Ligeledes er der meget kort gåafstand til bymidten med gågaden og indkøb og restauranter.

Ved havnen kan du købe friske fisk af erhvervsfiskerne og her finder du også færgen til Rudkøbing, der giver dig nem og hurtig forbindelse til fastlandet.
Der er ligeledes kort afstand til den skønne sandstrand ved Eriks Hale.

Huset - er et klassisk Marstalsk byhus, et rigtigt lille hygge-hus - og fremhæves må den hyggelige flisebelagte gårdhave med lille udhus med støbt gulv og ikke mindst, med adgang direkte fra køkkenet.
Der er desuden blevet lagt nyt tag i 2022- røde vingetagsten.
Ejendommen kan anvendes både som fritidshus og helårshus

Færgestræde 37 byder velkommen ind til lille pæn entre med adgang til en sydvendt og lys stue.

Fra stuen er der indgang til spisekøkken med opvaskemaskine og bagdør ud til gårdhaven, badeværelse med vaskemaskine og el-gulvvarme.

Via køkkenet er der en flot kvartsvingstrappe i træ, som fører til 1. sals to værelser (det ene i delvist åben forbindelse med repos)

Et godt skipperhus med kort afstand til alle Marstals herligheder.


Der er tilsluttet vand fra Ærø vand. (Elvarme, varmepumpe, brønd osv. )

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

MARSTAL OG OPLAND
Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå.
Langs havnen finder du et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder.
I Marstal har vi et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade.
Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.