Øster Bregninge 12, 5970 Ærøskøbing

CHARMERENDE VILLA MED FLOT UDSIGT

Her finder I en hyggelig villa, godt beliggende i den Blomstrende Landsby, Bregninge - Omkring 5 km fra havnebyen Søby med indkøb og færgeforbindelse til både Fyn og Als
Denne villa er smukt placeret på en 1471 kvadratmeter stor grund og tilbyder en fantastisk udsigt over markerne og Østersøen mod syd.
Grunden præsenterer sig med bakkede terræner i flere niveauer, der skaber en harmonisk og naturlig atmosfære.

Ejendommen nyder godt af sin korte afstand til gratis busser, der forbinder dig til resten af Ærø. Dette gør det nemt at udforske øen og nyde dens mange faciliteter og skønheder.
Ligeledes er der kort afstand til legeplads og få kilometer til stranden. En idyllisk villa der indbyder til ro, og som er velegnet til både helår- og fritidshus.

Indeholder: Ved ankomst bydes du velkommen af en hyggelig entré, der fører dig ind i hjemmet.
Her er der trappeopgang til førstesalen og indgang til badeværelset, som er udstyret med en vaskesøjle og brusniche.

Et stilfuldt Ikeakøkken fra omkring 2013 tilbyder optimal skabsplads og er åbent forbundet til en vinkelstue med en varmende brændeovn.
Hovedhuset omfatter også et mindre værelse, ideelt som kontor, og på førstesalen venter et stort åbent rum med loft til kip, kvistvindue og en betagende udsigt over markerne og Østersøen.
Dette rum kan tilpasses efter behov og ønsker, hvilket gør det ideelt som soveværelse, opholdsstue mv.
Haven er karakteriseret ved dens gode bredde og bakkede terrænniveauer , hvilket skaber et varieret udendørs miljø og muligheder for forskellige aktiviteter.
Bag hovedhuset finder du en flisebelagt terrasse og et godt drivhus, ideelt til afslappende stunder og haveentusiaster.
Ejendommen inkluderer også en rummelig garage med værsted på 30m2 samt et praktisk udhus/fyrrum.

Huset charme, grund og den betagende udsigt gør dette hjem til et unikt og behageligt sted at bo på den smukke ø Ærø.

Der er oliefyr og vand fra Bregninge Vandværk.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


Lidt om Bregninge:
Bregninge blev kåret som Danmarks første "Blomstrende Landsby" en betegnelse for en by i udvikling.
Byen får et flag med en blomst på hvid bund og betegner det grundlæggende niveau for en landsby i udvikling. Landsbyen kan herefter kvalificere sig til at få 5 blomster på flaget.
Det kræver en meget aktiv og dynamisk udvikling af mange forskellige parametre på landsbybeboernes egne præmisser og lokalindsigt. Kriterierne er bl.a. indblik, udsyn, netværk og foreningsliv. Her bor en flok engagerede mennesker der vil noget med deres lokalområde og er stolte af det de allerede har nået og der er helt bestemt grobund for noget mere.

I Bregninge finder du udover en spændende åben vejkirke, også gæstgiveri, populær butik, samt beboerhus. landsbyen er de sidste år blevet rigtig populær hos børnefamilier.


ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.