Østerbro 5, 5985 Søby Ærø

RUMMELIG VILLA MED DEJLIG HAVE

Ved Østerbro i Søby, præsenterer vi denne rummelig villa med en pæn facade, der passer smukt ind i det omkringliggende gadebillede.

Ejendommen har en god og central beliggenhed med alle byens faciliteter inden for kort afstand - herunder indkøbsmuligheder, bageri, badestrand, færgeforbindelser til Fyn og Als, samt gratis busforbindelser til resten af øens områder.
Herudover er der kun ca.5 km til Skjoldnæs, der praler med en af Europas smukkeste golfbaner, og et par kilometer til det naturskønne område ved Vitsø med sine fortryllende vandrestier.
Selve ejendommen er hyggelig indrettet og fordeler sig over et boligareal på 148 m2.
Bemærkes skal den flotte udsigt fra førstesal.
Boligen breder sig ud over et grundareal på 653 m2, der strækker sig helt ned til Nørrevejen. hvor der er egen indkørsel samt en garage.
Omkring huset omslutter en dejlig have med flere hyggelige og solrige kroge.
En rummelig villa - der også nemt kan anvendes som fritidshus.

Indeholder:
Når du træder ind fra gaden, mødes du af en lille entré, der giver adgang til både stuen og køkkenet. Herfra er der også en trappe op til førstesalen. Køkkenet er rummelig og idyllisk indrettet med en tilstødende spiseplads, mens stuen er lys og indbydende bl.a med en hyggelig brændeovn.
Via en dør fra stuen, føres du ud til terrassen og det lille græsareal mod øst
Fra både køkkenet og stuen er der også adgang til soveværelset, som har god skabsplads.

Fra køkkenet leder en lille mellemgang dig ud til boligens pæne badeværelse, der inkluderer bruseniche, vaskesøjle, sauna og udgang til haven.
Via mellemgangen er der også udgang til en lille slippe, der enten kan fører dig om i haven eller ud til gaden.
Førstesalen byder på et stort opholdsstue/værelse med udgang en lille altan, der giver en fantastisk udsigt over byens tage og ø-havet.
Derudover er der et uudnyttet loftrum, der åbner op for muligheden for at etablere flere værelser eller hobbyrum mv..
Den tilhørende have, er charmerende anlagt og byder på flere hyggelige kroge, solrige terrasser og en indbydende udestue, der indbyder til ro og afslapning.

'Bagerst i haven er der udgang til Nørrevejen, hvor du har egen indkørsel og garage med værksted.

Samlet set finder du her en hyggelig bolig med en dejlig have samt fremragende beliggenhed tæt på alle byen faciliteter.
Der er tilsluttet el-varme og vand fra Søby vandværk.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

OM SØBY:
Søby ligger i den nordlige ende af Ærø, og har færgeforbindelse til Als og til Faaborg/Fyn.
Søby har bl.a. supermarked, bager og godt spisested.
Naturen er nær. Vitsø med dæmningen ved Østersøen, Golfbanen næsten som "nabo". Havnen med aktivitet fra fiskebåde og lystsejlere. Stranden ligger lige ved siden af lystbådhavnen.
Så det hele er i meget nær afstand.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.