Sølvgade 17, 5960 Marstal

FINT SKIPPERHUS I HJERTET AF MARSTAL

Marstal er et populært sted, og det forstår man godt!
Byen rummer så godt som alt, og lige her i midten af Sølvgade er der gåafstand til det hele - også til den skønne badestrand ved Eriks Hale.

Sølvgade er en af de mest idylliske gader i Marstal. Her svajer stokroserne langs fortovet, mens duften af roser lifligt fylder luften.
Få skridt opad og du befinder dig midt på gågaden - og en lille spadseretur så befinder du dig ved vandet med den hyggelige havn, den aktive færge - samt lystbådehavn.
Midt i denne idylliske gade, finder I dette flotte og energivenlige byhus med gul facade og rødt tegltag.
Huset er et klassisk Marstalsk byhus, et rigtigt lille hygge-hus med oceaner af potentiale. Størrelsen og den gode rumfordeling giver huset mange muligheder - og plads til 2 separate værelser på førstesal. Rummene har en fin størrelse, så de glimrende opfylder deres funktioner.
Fremhæves må den dejlige sydvendte og flisebelagte gårdhave med det lille " Gæstehus ".

Et nemt lille hus at holde - perfekt som feriebolig, udlejning - og ikke mindst godt indrettet.

Sølvgade 17 byder Velkommen ind - med indgang direkte til et nyere alrum/ køkken.

Fra alrum/køkken er der indgang til flisebelagt badeværelse med plads til vaskemaskine. Værd at bemærke, er, at hele stueetagen er med gulvvarme.
I forlængelse af køkken/alrummet er der en god tappe der fører dig op til førstesal.

Førstesalen er desuden fuldt udnyttet og rummer et lille repos samt to gode værelser.

Derudover er der adgang til den sydlige hyggelige gårdhave med " gæstehus ", samt skur /værksted for enden .

Huset er anvendeligt til både helårs- og fritidsbrug og er absolut et kig værd, da det er et virkelig godt eksempel på, hvordan få kvadratmeter kan udnyttes til fulde og danne skønne rammer om det gode ø-liv.



Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø Forsyning.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnås (75%).
Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.


OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen.
Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn.
Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC.
Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift. Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.
De mange små netværk gør også livet nemmere - man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud.
Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt? Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at 'alt' var indenfor rækkevidde - stadig er virkelighed på Ærø.

Ja, sådan er ø-livet - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.