Gjallerhøj 1, 5970 Ærøskøbing

LANDSTED MED UDSIGT OVER MARKER OG VANDET VED BORGNÆSBUGTEN

Hyggeligt fritidslandbrug - godt beliggende tilbage trukket fra vejen - og blot ca 4 km til selve Ærøskøbing By.

Boligen er opdelt - som et 2 familiehus, men også oplagt at slå det hele sammen til en stor bolig, og med mulighed for at udnytte 1 salen fuldt ud. Den ene lejlighed trænger til en "opfrisker" indvendigt - den anden fremstår pæn og velholdt og her kan man bo - imens der istandsættes.

Der er i alt 5,4 ha jord - hvoraf de 3,8 ha ligger ved gården. Desuden er der stald og garage - så der er oplagt mulighed for dyrehold, mindre erhverv mm.

ET FRITIDSLANDBRUG MED MULIGHEDER


Boligen er i dag opdelt i 2 boliger

Bolig 1 - til venstre
Entré, lille stue, stor sydvendt stue, køkken og flisebelagt badeværelse med el-gulvvarme. Der er 2 værelser på 1 sal, som er delvis uudnyttet. Her vil det være oplagt at lave ny indretning.
Bolig 100m2

Bolig 2 - til højre (mod vest).
Entré/gang, ældre køkken rum, stue, værelse, separat bad og toilet. Denne bolig trænger til istandsættelse med blandt andet loft i værelse.
Bolig 72m2

Fra begge boliger er der flot udsigt over landskabet med havet ved Borgnæsbugten i horisonten.

Der er vand fra Ærøskøbing vandværk, tilsluttet offentlig spildevandsrensning samt, el-varme.

Energimærke, byggeteknisk rapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


ÆRØSKØBING
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere. Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne. I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.