Toftevejen 2, 5960 Marstal

LIEBHAVERI PÅ IDYLLISKE ÆRØ

Sjældent udbudt og smuk Strandvejsvilla direkte ud til havet med panoramaudsigt til livet i det sydfynske øhav.

Ærøs smukkeste villa, "Østerled", hilser sejlere fra hele verden velkommen ved indsejlingen til maritime Marstal.
Her gælder det blot om at læne sig tilbage og nyde udsigten til strålende skonnerter, lystbåde og Marstals lille færge, der fylder sjælen med fred.
"Østerled" er et tidligere sommerpensionat og emmer af historisk charme og flotte detaljer, hvor særligt den stilfulde spisestue med sildebensparket kan fremhæves - og hvor udsigten til det funklende blå hav kan nydes fra næsten hvert et rum.

Villaen ligger på hjørnet af Toftevejen og Strandvejen i 1. række til havet med en mindre strand og historiske "Østerled Bådelaug" som nabo, hvor en lille bådeplads hører til boligen.
Foran villaen finder man en have og hele to terrasser med udsigt til havet - mod vest den fredfyldte, solrige og ugenerede gårdhave med udekøkken.

"Østerled" er centralt beliggende i Marstal - byen med den stolte søfartshistorie.
Her finder man røgeri, lokale fiskere, et pulserende havne- og kulturliv, restauranter, cafeer, søfartsmuseum og byens store strand med de ikoniske strandhuse inden for gåafstand.

Ejendommen indeholder:
Smuk liebhavervilla med originale detaljer, højloftede stuer og elegant stuk. Ejendommen er et helårs- og fritidshus.
Den præsentable entré leder ind til to stuer samt spisestue med egetræs-sildebensparket fra ca. år 2000, havudsigt og et nyere lyst køkken. Fra køkkenet er der udgang til et bryggers samt gæstetoilet.

1. salen består af tre store værelser, mulighed for at etablere endnu et værelse samt bad og toilet.
Fra to af værelserne er der udgang til en lille terrasse med direkte udsigt til det sydfynske øhav. 2. sal er fuld af muligheder for at indrette til bolig. Dertil en vinkælder og stor opbevaringsgarage.


OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

ÆRØ
Beliggende i Østersøen, omkranset af et væld af småøer, rejser Ærø sig med sine høje skrænter og helt unikke natur, der tilbyder uendelige muligheder for fantastiske cykel- og vandreture.
Øen er ca. 30 km lang, hvor skipperbyen Marstal er Ærøs største by med bl.a. havn, værft, navigationsskole og et spirende handels- og kulturliv.
En smuk køretur derfra, gennem små idylliske landsbyer, finder man Ærøskøbing med sine historiske gamle gader og farvestrålende huse helt tilbage fra 1600-tallet.
Længst mod nord ligger Søby med øens største erhvervshavn. Ærø tilbyder færgeforbindelser til Rudkøbing, Svendborg, Faaborg og Als.

Selvom øen er lille, kan den bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man størrelsen til trods finder alt lige fra skoler, aktivitetshuse, specialbutikker og lokale delikatesser til sygehus, forretninger og museer, grillen på havnen og gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, vil man se, at det var normen, at alt var inden for rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag: Et samfund, der trods sin lille størrelse, udgør et helt univers. Det er derfor, vi siger: 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.