Snaregade 14, 5960 Marstal

IDYL - ET STENKAST FRA HYGGELIGT HAVNEMILJØ

Vi befinder os her i Snaregade med kig til Sønderrenden og Marstals livlige havnemiljø. Husene i gaden konkurrerer om at være det mest dejlige - og nr. 14 er ingen undtagelse.

Fra gaden præsenterer dette charmerende hus - der er opført i 1870 og løbende renoveret - sig med gråkalket facade. Går du igennem slippen imellem husene, kommer du til en hyggelig gårdhave.

Indeni finder du en god planløsning med flere værelser og det skal bemærkes, at førstesalen er fuldudnyttet, med glimrende kig til Sønderrenden.

ET FINT FRITIDS- / HELÅRSHUS I SKIPPERBYEN

Indeholder: Snaregade 14 byder velkommen ind via hoveddøren til lille en entre, der fører dig videre indtil husets spisestue med brændeovn.

Herfra er der åben forbindelse til den hyggelige ( tv) stue med vinduer mod gaden og sønderrenden.
Fra spisestuen er der endvidere adgang til det fine køkken samt trappeopgang til førstesal. Via køkkenet er der indgang til mindre værelse og det fine flisebelagte badeværelse med el-gulvarme.

Ejenedommens hyggelige gårdhavemiljø kan ligeledes tilgås via køkkenet. Her finder du et praktisk, lille skur, der i dag anvendes som værksted/opbevaring.

Førstesalen er fuldudnyttet og byder på et repos med soveplads, samt to gode, rummelige værelser. Nævnes skal den flotte udsigt fra kvisten i værelset mod syd. Herfra er flot havkig til Sønderrenden og den gamle kalkovn.

Alt i alt finder du her et skønt byhus i et populært og attraktiv område med kort gåafstand til havn, strand og by. Bør opleves!


MARSTAL OG OPLAND
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen.
Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

ÆRØ-LIV
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.

Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt?
Jo - en ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!


Der er tilsluttet vand fra Ærø vand. (Elvarme, varmepumpe, brønd osv. )

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.