Se det digitale energimærke

Kirkevejen 62

, 5960 Marstal

1 / 43
1 / 1
Dokumentnavn
Sideantal
Størrelse
Vælg
14
3245 KB


Pris
-
Brutto/netto er eksklusiv ejerudgift
Se det digitale energimærke
Udbetaling -
Brutto
i
-
Netto
i
-
Boligareal 161 m²
Udhus 58 m²
Grundareal 12.885 m²
Værelser 4
Antal plan 2
Byggeår 1860
Sagsnummer V18121
Ejendomstype Villa
Energimærke
Ejerudgifter (måned):
Ejendomsskat 688
Ejendomsværdiskat 342
Renovation 257
Rottebekæmpelse 20
Skorstensfejer ansl. 42
Husforsikring 470
Ejerudgifter i alt 1.818

HUSMANDSTED MED GRUND NED TIL VANDET

Ikke alt her i verden kan købes for penge, men tænk - denne skønne plet på jord er nu kommet på markedet og kan blive drømmestedet for den rigtige ejer.

Beliggenheden er intet mindre end skøn!

Ejendommen i Ommel ved Marstal ligger på 12.885 m2 grund, der strækker sig fra landevejen og helt ned til vandet - med enestående udsigt over Kleven og Kragnæs.

Stedet er velegnet til et mindre dyrehold - og kærligheden til naturen som helhed er den røde tråd, når man bevæger sig fra haven til marken - omgivet af læhegn - til engområde med klokkefrøer, tudser og snoge .Her er ikke usædvanligt at rådyrene kigger forbi til en tår vand i den tidlige morgentime, eller at havørnen sidder i trætoppen og holder udkig over Lillebælt.

Det hyggelige hus med de blå- og hvidmalede detaljer ligger klos op ad Øhavsstien og den populære cykelrute til Nevrestien - og også tæt på Jættestuen og Katteskoven; altså i et område, der er berømmet for både naturskønhed, såvel som historiske oldtidsfund.

Ejendommen kan anvendes både som helårshus og som fritidshus.

Indeholder:
Fra entréen er der adgang til et rigt udsmykket badeværelse med el-gulvvarme, samt husets dejlige stue med brændeovn, sprossevinduer til gaden og dobbelt glasdør til spisekøkken. Køkkenet er - som hele huset i øvrigt - fyldt med spændende løsninger og indeholder en smuk brændeovn, samt dobbelt glasdør til terrasse. Fra køkkenet tilgås et værelse i den ene ende og bryggers i den anden. Fra bryggerset er der udgang til værksted/udestue og ejendommens stald med to bokse. Også førstesalen tilgås fra bryggerset og indeholder to større værelser, begge med kvist og havudsigt.

I haven findes en lang række hyggelige oaser, såvel som drivhus og terrasse.

Ejendommen har tidligere fungeret som genoptræningssted for dyr og derfor er der en del forskellige skure opført på grunden.

OM OMMEL:
Ommel er en landsby med næsten 300 indbyggere ca. tre kilometer nordvest for Marstal. Ommel har mange hyggelige smalle gader med gamle, pittoreske huse. Byen fremtræder med sin sluttede bebyggelse og krogede gader som en kompakt landsby.

Det kan næsten ikke blive mere autentisk end her.

Det tidligere missionshus er nu beboerhus og huser en aktiv beboerforening, der bl.a. sørger for fællesspisning og en række aktiviteter i løbet af året, såsom julemarked og fastelavn. Der er kro - der jævnligt serverer dagens ret til en billig penge - og sportsplads, samt nogle få erhvervs-virksomheder. Byen ligger på en halvø med havnene Kleven og Strandbyen, hvorfra der tidligere blev drevet søfart og fiskeri. I dag benyttes havnene især af lokale og lystfartøjer og der arrangeres årligt træf for smakkejoller. Med de to aktive og meget forskellige små havne, med både vandre- og cykelsti til naturskønne områder såvel som nærmeste byer, med et gadenet, der i første omgang kan forvirre, men på den lange bane er med til at understrege landsbystemningen, med den korte afstand og skolebus til den største by på Ærø, Marstal - så kan det ikke undre, at Ommel oplever en sand opblomstring i disse dage, bl.a. med mange nye tilflyttede børnefamilier.



OM ÆRØ

Ærø kaldes ikke for ingenting 'Perlen i Øhavet'.

Med enestående gode færgeforbindelser til fastlandet, velfungerende og forskelligartede små byer i hver sin ende af øen og med en perlerække af blomstrende landsbyer, så åbner Ærø op for drømmemuligheder for alle, der ønsker at leve livet på en helt anden måde, end den gængse. Og for mange viser det sig, at det ikke er tomme løfter: At drømmen virkelig er på en ø. 
kontakt
Skippergade 50
5960 Marstal
 
Telefon:
+45
 2021 0269
CVR nummer:
32914845
 
Billeder
Plantegning
Billeder
Plantegning
Loading
Billeder
Plantegning