Se det digitale energimærke

Korsgade 1

, 5960 Marstal

1 / 19
1 / 1
Dokumentnavn
Sideantal
Størrelse
Vælg
10
1356 KB
26
2381 KB


Pris
-
Brutto/netto er eksklusiv ejerudgift
Udbetaling -
Brutto
i
-
Netto
i
-
Boligareal 98 m²
Kælderareal 19 m²
Udhus 6 m²
Grundareal 150 m²
Værelser 6
Antal plan 2
Byggeår 1800
Sagsnummer V18110
Ejendomstype Villa
Ejerudgifter (måned):
Ejendomsskat 294
Ejendomsværdiskat 308
Renovation 257
Rottebekæmpelse 16
Skorstensfejer ansl. 42
Husforsikring 306
Ejerudgifter i alt 1.223

ET ÆGTE MARSTAL-BYHUS MED MASSER AF POTENTIALE

Den gamle bydel i Marstal skiller sig ud blandt byer ved sit snirklede gadenet, der skaber en speciel intim atmosfære og små by-oaser overalt. Og huset på hjørnet af Korsgade og Herluf Trollesgade glimrer da også ved sin beliggenhed, såvel som ved sit potentiale.

Her er et hus, hvor layoutet kan virke lidt gammeldags - men som samtidig åbner op for masser af muligheder for familien, der gerne vil bo i denne del af byen, da der er åbenlyse fordele derved: Området oser af historie, der er kort til havn og vand, samtidig ligger folkeskole, gratisbus og indkøb ikke langt væk.

Fremhæves må, at området de sidste år har haft en rigtig optur og at mange af husene i gaden og i de omkringliggende gader er ny renoverede.

Huset er en hjørneejendom på 98 m2 med muret gård omkring hyggelig gård- og pryd/køkkenhave. Der er indgang fra hoveddør i Korsgade, samt via port i Herluf Trollesgade til gårdhave med trappe op til køkken. I gården findes redskabs skur.

Ejendommen kan anvendes både som helårs- og som fritidshus.

Indeholder:
Tilgåes huset via hoveddøren, kommer du ind i entré, der til venstre har dør ind i huset lyse stue, der ligger en suite til endnu en stue. Videre herfra ligger husets spisestue, som fører videre ud i køkkenet, der ligger langs gårdhaven, med udgang herud. Fra spisestuen kommer du til husets gang med indbyggede skabe, husets toilet, samt opgang til førstesal. Førstesalen har to værelser, det ene med havkik, og plads til opbevaring. Husets kælder tilgåes via gårdhave og her findes husets badeværelse, samt værksted.

Alt i alt et hus, der søger en ejer, der kan se dets fulde potentiale.


MARSTAL OG OPLAND
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen.
Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

ÆRØ-LIV
Det har kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift. Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt
omkring på øen efter de forskellige tilbud. Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt ? Jo - en ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.

Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
























Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'! 
kontakt
Skippergade 50
5960 Marstal
 
Telefon:
+45
 2021 0269
CVR nummer:
32914845
 
Billeder
Plantegning
Billeder
Plantegning
Loading
Billeder
Plantegning